Ryanair-delegationen foran EU-Kommissionen. (Foto: Ryanair | PR)

Afleverer over en million underskrifter til von Leyen

Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, fik onsdag overrakt 1,1 millioner underskrifter fra passagerer, som Ryanair hævder er trætte de mange flyvelederstrejker.

Ryanair, der dagligt gennemfører over 3.000 flyvninger til 240 lufthavne i 40 lande, har gennem mange år skældt ud på de europæiske politikere i forhold til, at utallige flyvelederstrejker forstyrrer flytrafikken i Europa og påfører selskaberne store tab i forbindelse med forsinkelser og aflysninger.

Derfor igangsatte det irske lavprisflyselskab for nylig en underskriftsindsamling for at gøre opmærksom på, at det var nødvendigt fra politisk hold at sikre overflyvninger af de forskellige lande i Europa, selvom der var nationale strejker blandt flyvelederne.

Onsdag afleverede en delegation fra selskabet samlet 1,1 millioner underskrifter, der blev overdraget til EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens kontor. Underskrifterne hævder Ryanair var indsamlet blandt passagerer, “der kræver, at EU-Kommissionen beskytter overflyvninger og EU-borgeres bevægelsesfrihed under gentagne ATC-strejker.”

57 strejkedage i 2023
Ifølge Ryanair har der i de fem første måneder af 2023 været 57 dage med flyvelederstrejker, hvilket har tvunget flyselskaberne til at aflyse i tusindvis af overflyvninger fra Tyskland, Spanien, Italien, Storbritannien og Irland, mens Frankrig har nogle nationale regler med et minimum serviceniveau til at beskytte indenrigsflyvninger og andre korte flyvninger.

Her er Ryanair af den opfattelse, at den franske regering i stedet burde beskytte overflyvninger fra selskaber, der ikke er part i nationale konflikter.

Ryanair beder derfor EU-Kommissionens formand om at sikre overflyvningerne samt kræve, at der bliver tvunget mægling i flyvelederkonflikter. Herudover ønsker flyselskabet, at eventuelle strejker skal varsles minimum 21 dage i forvejen, så det vil være lettere at planlægge sig ud af det.

“I dag, kun 10 uger siden vi lancerede vores ‘Protect Overflights: Keep EU Skies Open’, har vi leveret over 1,1 millioner underskrifter fra EU-borgere, der opfordrer EU-Kommissionen under Ursula von der Leyen til at beskytte overflyvninger under gentagne ATC-strejker. Det er uacceptabelt, at ATC-strejker kan resultere i aflysning af tusindvis af EU-passagerers flyvninger, mens Frankrig og andre EU-medlemsstater bruger minimumsservicelovgivningen til at beskytte deres indenrigsflyvninger.”

 

Relaterede artikler:

Ryanair starter underskriftsindsamling

Flyvelederstrejke medfører hundredvis af aflysninger

Ryanair: Forbyd flyveledere at strejke