Brændstoftillæg rammer rejseaktive danske virksomheder

De netop indførte brændstoftillæg hos en række luftfartsselskaber, herunder SAS og Norwegian, rammer bl.a. de større virksomheder, hvis rejseomkostninger ofte udgør et to- eller trecifret millionbeløb.

(OPDATERET)

Forretningsrejsende udgør en væsentlig del af de store luftfartsselskabers omsætning, herunder bl.a. SAS. Med den nye forøgelse af brændstoftillægget hos flere luftfartsselskaber er der risiko for, at rejseaktiviteten blandt de forretningsrejsende vil dale i takt med de stigende billetpriser.

Indførslen af de nye brændstoftillæg hos luftfartsselskaberne betyder en prisstigning på op mod 10 procent på billigbilletter til europæiske destinationer. I Danmark vil en indenrigsflyvning stigemellem 50 og 80 kr., hvis man flyver med SAS eller Norwegian.

Grundfos, der i 2010 købte 40.000 flybilletter, ser, ikke overraskende, med stor skepsis på luftfartsselskabernesforhøjede brændstofgebyr.
.
”Brændstoftillægget burde af principielle årsager ikke eksistere. Det er et uensartet og uigennemsigtigt tillæg som bliver beregnet og håndteret meget forskelligt af de respektive luftfartsselskaber. Brændstoftillæg eller ej, så skal Grundfos’ medarbejdere rejse, når det er nødvendigt. Så er der ikke noget at gøre ved, hvis rejseomkostningerne skulle stige i 2011, om det så skyldes det øgede brændstoftillæg eller generel fremgang i markedet.” siger Head of Travel Department, Nomi Kustosz Andersen.

I forbindelse medsenesteforhøhelse afbrændstoftillægget i 2008 gik en række danske virksomheder fra C20-indekset sammen for at reklamereover dehøje billetpriser. Virksomheder som Grundfos, Danfoss og Bang & Olufsen sendte et brev til SAS med anmodning om en forklaring på, hvorfor SAS valgte atfastholde brændstoftillægget,da oliepriserne og dollarkursen var på vej nedad igen.

Foto: Erhvervslivet er ikke begejstret for luftfartsselskabernes brændstoftillæg.