Cimber: Vi var ikke konkurrencedygtige nok

Det blev Jet Time, der løb af med sejren om at operere i første omgang fire ATR72-fly på vegne af SAS. Hos Cimber erkender selskabet, at man ikke var konkurrencedygtige nok, mens DAT måtte strække våben.

Fredagens meddelelse om det opsigtsvækkende samarbejde mellem Jet Time og SAS omkring operation af fire ATR72-600 fly har givetvis skabt bekymring hos de to sønderjyske flyselskaber Cimber A/S i Sønderborg og Danish Air Transport (DAT)i Vamdrup.

Begge selskaber har nemlig ACMI-aktiviteter som hovedaktivitet, hvor selskaberne er underleverandører med fly og besætninger til større ruteflyselskaber. Cimber A/S har SAS som selskabets største og eneste kunde, mens DAT på ad-hoc basis flyver for SAS og en lang række andre selskaber.

Jet Time har hidtil været beskæftiget i Boeing 737-segmentet, men vil nu bevæge sig ind på et nyt område, når de topmoderne turboproplfy skal opereres på vegne af SAS. Dermed kommer der en ny dansk spiller i markedet, der skal udvikle ekspertise indenfor ACMI-produktion på turbopropfly.

Det vil givetvis øge presset på Cimber og DAT, idet Jet Time forventeligt vil forsøge at kapre andre kunder i dette segment, således at selskabet kan udnytte stordriftsfordelene ved operation af ATR-fly.

Var ikke konkurrencedygtige
Cimber A/S beskæftigeri dag to ATR72-fly på vegne af SAS på ruterne fra København til henholdsvis Billund og Aarhus. Derfor var det naturligt, at Cimber ligesom DAT blev inviteret til at byde på produktionen afATR-fly hos SAS. Men Cimber blev fravalgt til fordel for Jet Time, og SAS skriver i fredagens pressemeddelse, at samarbejdet med Jet Time ikke vil have nogen “umiddelbar“ effekt for Cimber-aftalen.

“Vi har et godt samarbejde med SAS, men vi var desværre ikke konkurrencedygtige nok til at vinde SAS’ udbud på de fire næste fly. Ligenu koncentrerer vi os om opstart af Aarhus-ruten, og det er vores opfattelse, at SAS er rigtig godt tilfreds med Billund-operationen, som allerede er forlænget én gang,“ fortæller administrerende direktør Jacob Krogsgaard fra Cimber A/S til CHECK-IN.dk.

Hos DAT kunne man ikke være med i budgivningen, da perspektiverne i aftalen på længere sigt betød væsentligt større volumen og en ekstraordinær stærk kapitalmæssig baggrund. Kilder i markedet bekræfter, at der på sigt kan være tale om at operere op til 20 fly for SAS.

Øget konkurrence på ATR-marked
Med Jet Time som ny operatør af ATR turbopropfly har det danske marked udsigt til ikke færre end fireflyselskaber indenfor dette felt. Udover Jet Time og Cimber er der tale om Danish Air Transport samt det kommende sønderjyske projekt Mojn Express, der vil benytte ATR-fly opereret af Air Alsie.

Dermed er der udsigt til øget konkurrence på ACMI-markedet for ATR-fly, som Cimber og DAT hidtil har haft for sig selv.

“Danmarkfår nok lidt mere attention fra ATR-fabrikkerne nu. Det dokumenterer samtidig vores påstand om, atATR er det helt rigtige fly til Skandinavien og især Danmark,“ vurderer Jacob Krogsgaard.

Trængslen af kommende ATR-operatører i det danske marked, får dog ikke DAT til at ryste i bukserne.

“Alle vil plukke de lavthængende frugter i nærområderne. Vores styrke er de vanskelige opgaver, både i det nære og langt væk, og der vil vi i stedet rette vores fokus,“ siger DAT´s administrerende direktør Jesper Rungholm og peger i den forbindelse på nye kontrakter i Manila, Yemen, Heraklion (Kreta) samt Marokko.

Jet Time skal operere de topmoderne ATR72-600 fly med plads til 72 passagerer, mens Cimber og DAT begge benytter de noget ældreATR72-200 fly, der med en alder på op til 23 år er uden den samme komfort og støjsvaghed som de nyere versioner.

Ombejlede piloter
De nye flye skalangiveligt leveres fra Nordic Aviation Capital (NAC)i Billund, der i forvejen ejer en større kapitalandel i Jet Time. I 2011 bestilte flyleasingselskabet i Billund i alt 10 nye ATR72-600 fly. Heraf har NAC allerede sikret beskæftigelse for de seks første fly med femhos spanske Air Nostrum samt et fly til Air KBZ via Smooth Aviation i Singapore. Det er derfor mere end sandsynligt, at det er Jet Time i samarbejde med SAS, derskal aftage de fire resterende fly.

Men det kræver trods alt adgang til erfarne ATR-piloter, nårJet Timeskal påbegynde operationen afde to førsteATR-fly fra slutningen af oktober måned, mens de resterende to indsættes i sommertrafikprogrammet i 2014. Derfor skal Cimber og DAT passe ekstra godt på deres piloter i den kommende tid. Jet Time vil angiveligt forsøge at lokke med udsigten til at kunne sidde i cockpittet på det mest moderne materiel indenfor genren.

Det frygter man dog ikke umiddelbart hos Cimber i Sønderborg.

“Der er mange piloter, der ikke har fået job endnu efter Cimber Sterlings konkurs, og Braathens Regional mister tilsvarende kontrakter, så mon ikke deres piloter søger de ledige jobs i Sverige,“ siger Cimber-direktøren.

Hos Danish Air Transport ser administrerende direktør Jesper Rungholm lidt anderledes på det.

“Det kan få impact på efterspørgslen af piloter og mekanikere.Jet Timekan utvivlsomt tiltrække nogen, der gerne vil arbejde på denne flytype. Vi har et løbende flow igennem virksomhedenmed mekanikere og piloter, men vi forventer dog ikke, at det bliver ekstraordinært stort her.“