CHECK-IN.DK Nyt om luftfart
Trods milliardunderskud hos SAS og millionoverskud hos Norwegian har det fællesskandinaviske luftfartsselskab været bedste til at tjene penge på den primære drift. Norwegian er blevet overhalet af SAS på den såkaldte EBIT-margin, der viser resultatet af den primære drift før renter og selsskabsskat.
(OPDATERET)
Der varonsdag enlivlig handel med Norwegian-aktier på Oslo Børsefter offentliggørelsen af et 2010-regnskab med et nettooverskud på 189,4 millioner norske kroner.
Resultatet var et fald på næsten 58 procent efter rekordåret 2010, hvor 446,3 millioner pyntede godt på den allernederste bundlinie.
Norwegian har i 2010 haft en tilfredsstillende vækst i såvel omsætning som passagerer. Men alligevel har det ikke været muligt at skabe samme indtjening på den primære drift som hos konkurrenten SAS. Men paradoksalt nok måtte SAS indkassere et nettounderskud i millardklassen, mens Norwegian præsterede et overskud, der dog ikke var prangende.
EBIT-margin, der er resultatet af den primære drift målt i procent af omsætningen, blev på blot 2,4 % hos Norwegian mod 7,8 % året før. EBIT var således på 210,2 millioner norske kroner ud af en omsætning på næsten 8,6 milliarder norske kroner. Det svarer til, at hver af de 13,03 mio.passagerer ombord på det norske selskabs flybidrog med ca. 16 norske kroner til driftsresultatet.
Til sammenligning havde kerneforretningen i SAS Gruppen – SAS Scandinavian Airlines – i 2010 en EBIT-margin på 4,0 %. EBIT var således 1.273 millioner norske kroner (omregnet fra SEK 1.422), hvilket fordelt på 21,53millioner passagerer svarer til 59 norske kroner pr. passager som bidrag til den primære drift.
“Fortjenesten udregnet pr. passager bekræfter, at Norwegian har væsentligt lavere priser end vores konkurrent. Vi leverer på vores vision overfor kunderne og kalder dette en’win-win’ situation for den rejsende, for vort erhvervslivog for vort samfund samt voreansatte, som nu har en tryg arbejdsplads,“ siger Frode Foss, finansdirektør i Norwegian til CHECK-IN.dk.
Menberegningendokumenterer trods alt, at SAS har været noget bedre til at tjene penge på passagerflyvirksomhed, end det har været tilfældet med Norwegian i 2010.
“Jeg har svært ved at forstå, hvordan et selskab som SAS med så god en driftsmargin samtidig kan opnå et tab i milliardklassen? Svaret er engangsposter, hvilket også fremgår af det negative cash-flow som SAS præsenterer. Vores konkurrent har haft disse engangsposter i mange år, og efter vores opfattelse er det en fejl at holde dem udenfor driftsresultatet,“ siger Frode Foss.
Frode Foss fortsætter: “Norwegian er et ungt selskab som siden opstarten har vokset med næsten 50 procent hvert år. Denindtjening, som selskabet har skabt er ihøj grad investeret i vækst. I 2010 have Norwegian en kapacitetsøgning på over 30 %, hvilket er den den højeste i selskabets historie. Dette har efterplanen reduceret den margin som kunne være opnået. Men til gengæld er selskabets markedsandele øget væsentligt, hvilket er af stor værdi for den fremtidige og vedvarende indtjening. Dette må mantage hensyn til, når man sammenligner de to selskaber.“
Askesky og stigning i brændstofpriser
Udover askeskyen, der kom på tværs, har de stigende brændstofpriser gjort et stort indhug i Norwegian´s bundlinie. Brændstofudgifterne blev øget med 32 procent som følge af den større sædeproduktion, mens prisen på brændstoffet steg med op til 35 procent i norske kroner – trods en “hedgning“ gevinst på 42 millioner norske kroner. Samlet set står den større brændstofregning samt askeskyen i op imod 550 millioner norske kroner.
Eneste oplivende moment – der dog ikke nævnes i 4. kvartalsrapporten – er den ekstraordinære indtægt på 182 millioner kroner som følge af erstatningssagen mod SAS, derfaldt udtil Norwegians fordel. Dette beløb blev bogført i 3. kvartal 2010, og reddede i realiteten selskabets bundlinie i 2010.
Recepten må fremadrettet være, at der skal flere passagerer ombord i Norwegian-flyene i takt med kapacitetsøgningen. I 2010 var der et fald på to procentpoint i kabinefaktoren, der landede på 76 % mod 78 % året før. Herudover skal der ske en øgning i de supplerende indtægtsstrømme samtidig med, at índfasningen af nye og mere økonomiske fly vil påvirke enhedsomkostningerne i gunstig retning.
Endelig er der tilbage at håbe, at luftfarten i 2010 bliver forskånet for askeskyer, strejkende flyveledere, dårligt vejrlig, stigende brændstofpriserm.v. Selvom det betragtes som ekstraordinære begivenheder er det blevet en del af rammevilkårene i luftfarten, således at det “uventede“ i større grad end tidligere får indflydelse på selskabernes resultater.
—
Foto: Er Norwegian blevet overhalet af SAS på indtjeningsevnen?
