Færre nye ruter til Københavns Lufthavn

I 2011 blev der åbnet væsentligt færre nye ruter fra Københavns Lufthavn end de tidligere år. Udsigterne for 2012 er stadig også lidt magre, men den danske hovedstadslufthavn har stadig trafikvækst, idet der kommer øget konkurrence og udbud på eksisterende ruter.

Ved udgangen af 2011 forventes op imod22.750.000 millioner passagerer at have rejst gennem Københavns Lufthavn i år, hvilket er det højeste passagertal siden lufthavnens etablering i 1925.

Men det betyder nødvendigvisikke, at der er kommet mange nye ruter til lufthavnen. Derimod er der i et stort omfangkommet flere afgange og større kapacitet på eksisterende ruter.

I 2011 fik Københavns Lufthavn således seks nye ruter, hvor der ikke var betjening i forvejen. Det var ruter til henholdsvis Haugesund, Marseille, Tampere og Wroclaw samt interkontinentale ruter til Bahrain og Phuket.

Emirates åbnede den 1. august på ruten mellem København og Dubai, men her var SAS i forvejen operatør med en sæsonrute, hvorfor Dubai-ruten ikke tæller med over nye ruter for Københavns Lufthavn.

Færreend de foregående år

I 2012 er der indtil videre fem nye ruter under opsejling. Britisk-finske Flybe Nordic åbner i slutningen af januar en rute til Stockholm-Bromma, og den 31. marts genoptager SAS beflyvningen af Shanghai. Endelig vil det norske lavprisflyselskab Norwegian i løbet af maj og juni måned åbne nye ruter til Bratislava, Burgas og Stettin.

Men blotfem nye ruter i 2011 er for Københavns Lufthavn en væsentlig nedgang i forhold til de tidligere i år. I 2010 blev der åbnet ikke færre end 33 nye ruter fra den danske hovedstadslufthavn, mens talleti 2009 var i alt 21 nye ruter. De to forudgående århavde der været henholdsvis 17 og 20 nye ruteåbninger.

De relativt få nye ruter i 2011 er ikke udtryk for, at udviklingen er gået i stå i Københavns Lufthavn. Tværtimod står lufthavnen foran en historisk passagerrekord i 2011 og en samlet fremgang på 9 procent i forhold til året før.

Derimod har Københavns Lufthavn fået mere kapacitet på eksisterende ruter, blandt andet på de oversøiske ruter til Thailand og især Dubai, ligesom lavprisflyselskaberne har etableret sig på ruter, som tidligere var forholdt netværkssselskaberne. Det er især tilfældet på ruter til eksempelvis Basel, Helsinki, Paris, Trondheim og Wien.

Endelig har Københavns Lufthavn også fået styrket lufthavnens rutenet betydeligt i forbindelse med lavpris-revolutionen, der for alvor blev sat i gang i 2009 efter Norwegians indtog i lufthavnen. Derfor er det naturligvis begrænset, hvor mange nye ruter, der er passagergrundlag til, når København Lufthavn i forvejen betjener omkring 150 destinationer.

Københavns Lufthavn er i dag den 15. største lufthavn i Europa med forventet 22,75 millioner passagerer i 2011. Dermed begynder lufthavnen for alvor at kunne puste Zürich Airport i nakken som nærmeste konkurrent til avancement på listen.