Freestyle-krydstogt hos Star Tour og Spies

Freestyle-konceptet fra Norwegian Cruise Line har nu også fundet vej til charterarrangørernes produktudbud. Såvel Star Tour som Spies tilbyder i sæsonen 2011 krydstogt i det vestlige middelhav med udgangspunkt fra Barcelona eller Palma. Det er kæmpen Norwegian Epic, der skal danne ramme om krydstogtsrejserne.

Det individuelle og fleksible “Freestyle“ koncept opnår stigende popularitet blandt mange krydstogtsgæster. Her er der ingen faste spisetider og krav om særlig påklædning. Sammen med et overvældendeunderholdningstilbud og masser af spisesteder skaber det en atmosfære, som tiltrækker især det yngre publikum.

Såvel Star Tour som Spies tilbyder i sæson 2011 freestyle krydstogtsrejser i Middelhavet med Norwegian Epic fra Norwegian Cruise Line. Skibet er bygget i 2010 og et af verdens allerstørste. Rent faktisk vil det være et af de største skibe i de europæiske havnei den kommende sommer.

Norwegian Epic er derplads til 4.200 gæster ombordsamt 1.700 personaler. Hos Star Tour vil krydstogtet tage udgangspunkt i Palma Mallorca, mens Spies tager udgangspunkt i Barcelona. Udover de to spanske byer kommer skibet også forbi Livorno i Italien, hvorfra der er mulighed for besøg i Firenze og Pisa. Havnebyen Civitavecchia bliver udgangspunkt for et besøg i Rom, ligesom Napoli også er en del af programmet.

“Via TUI, der ejer Star Tour, er det lykkedes at få priserne helt ned, sådan at en uges krydstogt med helpension, fly og transporter fås fra lidt over 7000 kr., hvilket også er epokegørende i branchen,“fortæller Stig Elling, der er salgsdirektør i Star Tour.

Stig Elling fremhæver, at NCL-krydstogter er for alle aldersgrupper – også børnefamilierne. “Vi har stor succes med vores Splash hoteller, der er hoteller med eget vandland. For første gang kan vi nu tilbyde et Splash-hotel til havs, for Epic har eget vandland med det hele, som vil være interessant for store børn og deres familier. Men også de garvede, der har prøvet alt indenfor krydstogter, og leder efter noget helt nyt vil finde nye muligheder her.“

Konkurrenten Spies har et noget mere omfattende freestyle-program i samarbejde med Norwegian Cruise Line. Her er det muligt at tage på krydstogt til Bahamas,De Kanariske Øer og Marokko samt det vestlige og østlige Caribien. Herudover har Spies et samarbejde med Royal Caribben International, der råder oververdens to største krydstogtsskibe.

Foto: Norwegian Epic skal i den kommende sommer sejle i det vestlige middelhav med gæster fra bl.a. Star Tour og Spies.