Fremgang for SAS

Tilbagegangen synes at være forbi for SAS. Der er atter fremgang i passagertallet efter en meget lang periode, hvor selskabet konstant mistede passagerer. Kabinefaktoren er steget med 9 procentpoint og er på niveau med rekordårene i 2007 og 2008.

Det er rigtig lang tid siden, at der er kommet gode nyheder fra SAS. Men det er tilfældet med trafiktallene fra marts måned, hvor SAS Gruppen kunne konstatere en fremgang på 2,1 % i passagertallet til 2,233 mio. passagerer, hvoraf kerneforretningen SAS Scandinavian Airlines udgjorde 1,917 mio. alene.

SAS har haft succes med at tilpasse kapaciteten og dermed få et bedre match mellem udbud og efterspørgsel. Det har også betydet, at kabinefaktoren er hævet med ikke mindre end 9 % for SAS Scandinavian Airlines, således at denne i marts månedsteg til imponerende 74,1 %. Det er mere eller mindre det samme niveau som rekordårene i 2007 og 2008 og dermed blandt det højeste niveau nogensinde.

Der er dog stadig et stykke vej op til de større selskaber som eksempelvis Air France KLM, der i marts havde en fremgang på 3,6 % i passagertallet til samlet 5,893 mio. passagererog en kabinefaktor på 80,5 %. Men kursen lader alligevel til at være rigtig for SAS.

Den største stigning har SAS præsteret på de interkontinentale ruter, hvor passagertallet er steget med 7,7 %. Dette på trods af et vinterprogram, der har budt på næsten 10 % færre udbudte sæder end året før.

Den gennemsnitlige billetindtægt (yielden) er dog stadig under pres. I februar var der et fald på 10,5 % og SAS forventer også en negativ udviklingen for yielden i marts måned. Men dette kompenseres i høj grad af den flotte stigning i kabinefaktoren, der dermed neutraliserer en del af de faldende billetpriser

Selvom der er positivesingaler i trafikudviklingen for marts måned, får det ikke SAS-ledelsen til at række hænderne i vejret. Det er endnu for tidligt.Selskabet oplyseri en ledsagende meddelelse til trafiktallene, atmarkedet stadig eruforudsigeligt, og at der er betydelig usikkerhed om, hvornår opsvinget forventes at sætte ind.