‘Gordisk knude’ kan blokere for vækst i CPH Go

Den 23. juni2008 præsenterede en investorgruppe med tidligere ansatte i Københavns Lufthavne planerne for etablering af lavpristerminalen Terminal A i Københavns Lufthavn.

Investorgruppen havde udpeget et område i lufthavnen, hvor Terminal A kunne opføres.Herefter havde mananmodetledelsen i Københavns Lufthavne A/S om etudkast til en lejekontrakt på det pågældendeområde i lufthavnen.

Terminal A lokkede med passagerafgifter der var 30-35 % lavere end de daværende afgifter i lufthavnen. Herudover stillede man operatørerne et 50/50 partnerskab i udsigt på de kommercielle indtægter i lufthavnen.

Projektet fik en noget kølig modtagelse af ledelsen i Københavns Lufthavne, der selv hævdede at være undervejs med planerne til et tilsvarende projekt.

Blottre og en halv måned senere løftede Københavns Lufthavne A/S sløret for planerne for CPH Go (tidligere SWIFT), derblev præsenteret somen ny udbygning af lufthavnen med en lavprisfinger, der er særligt designet til at sikre en hurtig og effektiv passagerbetjening. En effektivisering dersamtidig stillede lavere passagerafgifter i udsigt for interesserede operatører. Således hed det iKøbenhavns Lufthavnesofficielle pressemeddelelse fra den 7. oktober 2008: “Med CPH SWIFT (nu CPH Go)er Københavns Lufthavn i stand til at halvere flyselskabernes passagerafgift.“

Men det kom til at gå anderledes med den lovede halvering af afgiften. Rabatten på passagerafgiften blev på 20 kr., hvilket reelt svar til omkring 35 % rabat på de oprindelige takster, men kun 23 % lavere end de nye takster, der skal betales for udenrigsafgange i lufthavnens øvrige terminalanlæg. Men samtidig steg prisen forsecurity- og handling, således at rabatten reelt blev yderligere reduceret.

Københavns Lufthavne havde iforbindelse med det nye takstregulativ i løbet afforsommeren 2010forhandlet sig til rette med SAS, Cimber Sterling og Norwegian samt repræsentanter for IATA-flyselskaberne, der repræsenterer mere end 85 % af trafikken på lufthavnen.

Det betød således, at passagerafgiften forindenrigstransfer og øvrige udenrigsafgange blev reduceret, menstaksterne for indenrigsafgange, udenrigstransfer samt security- og handlingafgifterne blev sat op. Dermed imødekom man lufthavnens tre største kunder SAS, Norwegian og Cimber Sterling på dele af selskabernes forretningsområder.

Kilde: Københavns Lufthavne A/S

Det var oprindeligt planen, at CPH Goskulle medvirke til at tiltrække flere operatører til lufthavnen og dermed øge mulighederne for at skabe mere trafik.Sådan er det ikke gået indtil videre. CPH Go blev søndag den 31. oktober indviet med kun én operatør som kunde i lavprisfingeren, der i første omgang bliver en rendyrket easyJet-terminal.

Europas største lavprisflyselskab Ryanair havde også oprindeligt et ønske om at etablere sig i CPH Go, hvis takstregulativet imødekom selskabets krav. Men selskabet har ved flere lejigheder givet udtryk for, at CPH Go stadig er for dyr.

Derfor er det på kort sigt vanskeligt at få øje på operatører, der kan gøre CPH Go til en rendyrket succes – og ikke i stedet enumiddelbarfiasko. Lavprissegmentet vokser støt, så der er ingen tvivl om, at CPH Go nok skal blive fyldt op. Men det er mere et spørgsmål om tidsrammen. Skal det ske gennem organisk rutevækst fra etablerede operatører som easyJet, Germanwings og NIKI m.fl. kan det blive ennoget længereproces end oprindeligt antaget.

Københavns Lufthavn mistede et af sine sikre kort med Transavias exit fra det danske marked. Derfor er det kun Ryanair og/eller spanske Vueling, der vil kunne skabe succesen for CPH Go på den korte bane. Men det vil kræve reguleringer i takstregulativet eller en større rabat til gengæld for udvidede operationelle krav til selskaberne i CPH Go. Det kunne ligne en “gordisk knude“, der kan blokere for den ønskede vækst i lavpristrafikken.

—

Foto: CPH Go er indtil videre en rendyrket easyJet-terminal. Kun irske Ryanair eller spanske Vueling vurderes at kunne gøre CPH Go til en succes på kort sigt.