Københavns Lufthavn. (Foto: CPH)

Københavns Lufthavn i EU-førerposition

EU´s statistikorganisation Eurostat har netop offentliggjort en rapport om det europæiske luftfartsmarked. Rapporten viser, at Københavns Lufthavn i 2010 indtog førerpositionen som den mest væksttunge blandt de 30 største lufthavne i de 27 medlemslande i EU.

Hver måned kan man følge udviklingen i passagertallene hos en lang række lufthavne over hele Europa.

Men det sker sjældnere, at informationerne bliver bearbejdet og konsolideret i større rapporter, som det er tilfældet med den rapport om EU´s luftfartsmarked, der netop er udgivet af Eurostat, der er EU´s statitstikorganisation.

Først og fremmest konkluderer rapporten, at Københavns Lufthavn i 2010 havde denhøjeste relative vækst blandt de 30 største lufthavne i EU´s i alt 27 medlemslande.

Passagertallet var i 2010 på knap 21,4 mio., hvilet svarede til en vækst på 9,1 procent og bragte Københavns Lufthavn ind på en position som den 11. største lufthavn i EU. På vækstranglisten fulgte lufthavnene i Wien, Milano og Rom efter CPH – alle med vækstrater på mellem syv og otte procent.

Rapporten viser også en fordeling på passagertallet mellem indenrigstrafik, intra-EU trafik samt trafik udenfor EU. Her viser det sig noget overraskende, at Københavns Lufthavn overgår større lufthavne som Barcelona El Pratog Paris-Orly på trafikken udenfor Europa.

Til gengæld må CPHi samme segment sesig overhalet af lufthavne, der er mindre end den danske hovedstadslufthavn i Kastrup. Således har Wien-Schwechat, Manchester Airport og Bruxelles-National Airporten større passagerandel i dette segment end Københavns Lufthavn.

Flest EU-passagerer i Amsterdam
Et anden interessant konklusion fra rapporten er, at Amsterdam-Schipol er den største lufthavn i Europa i segmentet ‘intra-EU passagerer’, hvor 25 mio. passagerer i 2010 rejste via den hollandske storlufthavn mellem EU-landene.

Til gengæld er London-Heathrow størst på trafikken udenfor EU med 29 mio. passagerer i dette segment, mens Madrid-Barajas er den største lufthavn i EU indenfor indenrigssegmentet. Hervalgte 19 mio. passagerer i 2010 at lade sig transportere med indenrigsfly til og fra den travle spanske lufthavn.

Danmark med i toppen
Ifølge rapporten rejste 777 mio. passagerer med fly indenfor EU i 2010, hvoraf 323 mio. var på flyrejser mellem EU-landene. I alt 291 mio. passagerer rejste til og fra lande udenfor EU, mens 163 mio. passagerer var indenrigspassagerer i de 27 medlemslande.

Udover at Københavns Lufthavn indtog EU-førerpositionen i vækst i 2010, har Danmark også en fornem placering. Væksten i luftfarten i Danmark var på 16,6 procent i 2010, hvilket indbragte en andenplads blandt 27 EU-lande. Herblev Danmark blot overgået af Litauen med en vækstrate på 22,3 procent men med et samlet pasagertal, der kun svarede til en tiendedel af det danske.

Hele rapporten kan læses fra nedenstående link:

Air Transport in Europe recovers in 2010