Københavns Lufthavn kåret som bedst til markedsføring

Københavns Lufthavn blev mandag aften ved rutekonferencen Routes Europe 2011 i Cagliari kåret som bedste lufthavn i Norden og Baltikum til markedsføring. Prisen blev vundet i tæt opløb med lufthavnene i Stockholm, Helsinki og Riga.

Københavns Lufthavn kan føje endnu en hædersbevisning til en lang række af titler. Denne gang er det prisen Routes Airport Marketing Award, der netop er blevet uddelt i forbindelse med afholdelsen af den 6. europæiske rutekonference, der i årfandt stedi Cagliari på Sicilien.

Konkurrencen om de eftertragtede priser er inddelt i fire europæiske zoner, henholdsvis Norden og Baltikum, Vesteuropa, Sydeuropasamt Central- og Østeuropa.

Københavns Lufthavn blev nomineret i den nordiske kategori sammen med Arlanda-lufthavnen i Stockholm, Helsinki Vantaa Airport og Riga International Airport i Letland.

Ved prisuddelingenmandag aften, der blev overværet af omkring 700 fagfolk,begrundede Nigel Mayes, Vice President, UBM Aviation Routes valget af Københavns Lufthavn således: “Lufthavnen har formået at skabe den højeste vækstrate i passagertallet i 2010 blandt de større europæiske lufthavne. Man har formået at tiltrække tre af de store mellemøstlige selskaber i løbet af de seneste 15 måneder og harsenest åbnet en dedikeret lavpris-terminal med en rabatteret passagerafgift på3Euro.“

I kategorien blandt vesteuropæiske lufthavne blev Amsterdam-Schipol vinderen, mens Barcelona El Pratløb af med sejren i Sydeuropa,og Budapest Airport tog sig af vindertitlen i Østeuropa.

Det blev også Budapest Airport, der blev den overordnede europæiske vinder, og den ungarske hovedstadslufthavner således automatisk nomineret til den globale konkurrence, der afgøres ved World Routes i Berlin senere på året. Her har Dallas/Fort Worth International og Abu Dhabi International Airport allerede kvalificeret sig ved at vinde ved de regionale rutekonferencer i de respektive områder.