Airbus A220-300 fra airBalitc i særlig estisk bemaling (Foto: Kārlis Dambrāns | CC 2.0)

Nordica i verbalt frontalangreb på airBaltic

Adm. direktør Jan Palmér fra Nordica-datterselskabet Regional Jet mener, at airBaltic for længst burde være forsvundet fra luftfartens landkort.

Siden Estonian Air den 8 november 2015 gik konkurs som følge af en EU-dom om ulovlig statstøtte, som det ikke var muligt at betale tilbage, har Estlands regering kæmpet for at sikre kontrollen over flyforbindelserne til og fra Tallinn Airport gennem Nordica – og datterselskabet Regional Jet – der blev etableret på resterne af det konkursramte selskab.

Opgaven med at sikre en økonomisk bæredygtig udvikling for et estisk kontrolleret flyselskab har i særlig grad været forstyrret af airBaltic, der har hovedsæde i Riga i nabolandet Letland. 

Hos airBaltic har man en pan-baltisk strategi om på sigt at blive det førende flyselskab i de tre baltiske lande, og det kolliderer med den estiske regerings planer.

Halvårsunderskud øget med 70 procent
Derfor er dialogen mellem selskaberne blevet noget anstrengt, hvilket for et par dage siden kom til udtryk i det estiske nyhedsmedie, ERR.ee, der tilsyneladende gerne vil tegne et billede af airBaltic som et selskab, der har ophævet naturlovene ved at fortsætte med den markante vækst, selvom selskabets økonomi tilsyneladende er blevet en del forværret.

Ifølge ERR.ee kom airBalitc ud af første halvår af 2019 med et underskud på 26,6 millioner euro mod et underskud på 15,5 millioner euro i den tilsvarende periode i 2018. Dermed er underskuddet blevet øget med over 70 procent.

Ifølge svenske Jan Palmér, der er administrerende direktør for Nordica-datterselskabet Regional Jet, burde airBaltic for længst have ophørt med at drive forretning, sagde han i onsdags til journalister.

“Den lettiske stat har hældt enorme mængder penge i airBaltic,” sagde Jan Palmér, der samtidig er af den opfattelse, at tiden for de mindre uafhængige billetsælgende flyselskaber snart vil være forbi.

Det estiske medie stiller – med Jan Palmér som hovedkilde – samtidig spørgsmålstegn ved, om det er af prestigemæssige årsager, at den lettiske regering fortsat understøtter airBaltic.

Ændrede regnskabsprincipper forvirrer
Ifølge ERR.ee har airBaltic flere gange ændret på tidligere offentliggjorte regnskabstal. Således har airBaltic tidligere annonceret, at omsætningen i 2017 voksede med 22 procent, mens overskuddet blev tredoblet til 4,6 millioner euro, men nu skulle den information i mellemtiden være fjernet.

I stedet har forskellige investorer, i forbindelse med sommeren salg af obligationer for 200 millioner euro, angiveligt fået oplyst, at der ikke var tale om et overskud, men i stedet et underskud på 18,7 millioner euro for hele 2017.

Ifølge airBaltics koncernchef Martin Gauss, skyldes ændringerne nogle skattemæssige forhold samt, at flyselskabet har ændret regnskabsprincipper fra lettiske til internationale standarder, hvilket har givet sig udslag ved præsentation af regnskabstallene fra 2017 og 2018.

Relaterede artikler:

Ny Nordica-topchef fortrød før jobstart

Nordica lynlukker tre ruter

AirBaltic øger presset på Nordica