Boeing 737 MAX 8 i Oslo Lufthavn. (Foto: Norwegian)

Norwegian leaser to Boeing 737 MAX

Til foråret vil der atter være Boeing 737 MAX i flåden hos Norwegian. Selskabet oplyser, at der netop er indgået aftale om at lease to fly, der skal være klar til det kommende sommertrafikprogram.

Norwegian kunne for nylig meddele, at selskabets 51 fly vil blive suppleret med yderligere 13 fly i løbet af 2022. To af disse bliver af typen Boeing 737 MAX 8, så selskabet atter får det mest moderne og brændstofeffektive kort- og mellemdistancefly fra den amerikanske flyproducent i flåden.

Leveringen vil ske så hurtigt som muligt, så Norwegian kan have de to fly på plads i løbet af vinteren, så de kan være klar til at kunne indgå i sommertrafikprogrammet 2022, der indledes i slutningen af marts næste år.

Leasingaftalen på de to MAX-fly er strikket sammen, så der kun skal betales for de timer, som flyene aktuelt er i luften i vinteren 2021/22 og 2022/23. Dette er kendt som en “power-by-the-hour”-aftale, der er meget hyppigt anvendt under pandemien med uforudsigelige markedsforhold.

“Denne aftale er et vigtigt skridt i Norwegians plan om at bygge en effektiv og moderne flåde til fremtiden. Fleksibiliteten i ‘power-by-the-hour’ vil give os mulighed for at styre vores kapacitet gennem lavsæsonen og justere for variationer i sæsonbestemt efterspørgsel,” siger Geir Karlsen, CEO for Norwegian.

Ikke MAX siden marts 2019
Norwegian har ikke benyttet Boeing 737 MAX siden den 12. marts 2019, hvor samtlige fly af denne type blev grounded over hele verden som følge af to på hinanden følgende dødsulykker i henholdsvis Indonesien og Etiopien.

Lige nu står de 18 MAX-fly, som Norwegian havde i brug før groundingen i 2019, rundt omkring i lufthavne i Oslo, Bergen, Stockholm, Dublin, Edinburgh, Lleida og Marana (USA).

Yderligere befinder der sig hos Boeing i alt 13 producerede fly, som Norwegian ikke nåede at få taget levering af før rekonstruktionen af selskabet i foråret 2021. Det hænger blandt andet sammen med, at det norske lavprisflyselskab i sommeren 2020 rejste et erstatningskrav mod Boeing, da man mente, at 

I juni 2020 fremsatte også Norwegian krav mod Boeing om erstatning for de groundede MAX-fly. Groundingen af selskabets MAX-fly forstyrrede Norwegians drift og førte til betydelige tab, lød det dengang fra det norske lavprisflyselskab. I søgsmålet hævdede Norwegians advokat, at Boeing havde udvist ”grov uagtsomhed, svindel og kontraktbrud” og lavet fly med “væsentlig nedsat værdi.”

 

Relaterede artikler:

Norwegian indgår leasingaftaler på yderligere 13 fly

“Over tid får vi en MAX-flåde i Norwegian”

Norwegian-udfordrer bestiller seks nye MAX-fly