Koncernchef Rickard Gustafson fra SAS (Foto: SAS AB)

SAS satte passagerrekord i juni

Antallet af passagerer på SAS-flyene var i juni det højeste nogensinde, selv om væksten kun var på 0,3 procent i forhold til juni sidste år.

SAS havde i juni en vækst i passagertallet på 0,3 procent til 2.956.000 passagerer i forhold til samme måned sidste år. Selv om væksten var beskeden, blev passagertallet med næsten tre millioner passagerer i juni er det højeste, SAS’ nogensinde har præsteret i en enkelt måned.

Samtidig kan SAS glæde sig over, at enhedsomsætningen fortsat udvikler positivt og steg med 4,8 procent i juni, mens yielden voksede med 5,2 procent.

Flere med rutefly – færre med charter
Selskabets kapaciteten til ruteflyvning voksede med næsten én procent, og antallet af passagerer på ruteflyene steg med 0,5 procent i juni.

Antallet af passagerer på charterruterne gik til gengæld tilbage med 3,3 procent til 203.000 i juni i forhold til samme måned sidste år.

”Stærke trafikforhold i juni viser, at kunderne værdiansætter SAS’ tilbud i både forretningsrejser og fritidsrejser,” siger koncernchef Richard Gustafson i en kommentar til trafiktallene.

Antallet passagerkilometer (RPK) steg med 0,5 procent i forhold til samme måned sidste år, mens den totale belægningsprocent var 82,6 procent, hvilket er 0,4 procentpoint lavere end i juni sidste år.

Lille fald i CO2-udledningen per passager
SAS begyndte ved fremlæggelsen af trafiktallene for maj måned også at offentliggøre klimatal i form af den månedlige udvikling i CO2-udledningen per passagerkilometer.

I juni faldt CO2-udledningen per passagerkilometer med 0,4 procent, og samtidig havde selskabet en vækst på 39 procent i CO2-kompensation relateret til passagerernes udledning.

Koncernchef Richard Gustafson lægger i sin kommentar til trafiktallene netop vægt på kundernes efterspørgsel efter mere bæredygtige flyrejser.

”I løbet af måneden præsenterede vi ruten for vores første Airbus A350, som vil blive taget i brug i januar 2020. A350 er det mest brændstofeffektive langtrækkende fly på markedet og udsender 30 procent mindre kuldioxid sammenlignet med tidligere generationer fly. Vi ser en efterspørgsel efter mere bæredygtig flytrafik, og dette er et vigtigt skridt på vejen for at reducere udledningen af ​​CO2,” siger Rickard Gustafson.

SAS får frem til udgangen af 2021 leveret i alt otte nye Airbus A350-900 XWB langdistancefly. Det første fly skal fra 28. januar 2020 indsættes på ruten mellem København og Chicago. Senere næste år vil A350-900 XWB også blive introduceret på SAS-ruterne til Beijing, New York, Tokyo, Shanghai, Hongkong og San Francisco.

 

Relaterede artikler:

SAS debuterer med månedlige klimatal

SAS annoncerer første A350-flyvninger

Interessant SAS-regnskab i vente