SAS skjuler ikke noget…!

I en større markedsføringskampagne forsøger SAS at lægge afstand til de konkurrerende lavprisflyselskaber. Men strategien kan give bagslag.

“Ingen skjulte gebyrer“ er hovedbudskabet i den SAS-kampagne, der i øjeblikket afvikles i diverse print- og elektroniske medier. Budskabet er tydeligt. Det koster ikke noget hos SAS at vælge sæde, at indchecke 20 kg bagage, at checke-in eller at betale med kreditkort.

Der er ingen tvivl om, at det især er Norwegian og Ryanair, som SAS ønsker at skabe afstand til. Hos lavprisflyselskaberne betaler de rejsende forskellige tillæg afhængig af den aktuelle rejse, mens SAS opererer med totalpriser uanset, hvordan der rejses.

Det er principielt et opgør mellem to salgsmetoder. Hos SAS skal alle passagerer kollektivt bidrage til de servicefordele et netværksselskab kan tilbyde de rejsende – uanset om du gør brug af disse servicefordele på den aktuelle rejse.

Derimod ønsker lavprisflyselskaberne, at passagererne kun skal betale for de ydelser, der forbruges i forbindelse med rejsen. Det betyder, at den rejsende eksempelvis er fritaget for at betale for indchecket bagage, hvis der foretages en endagsrejse uden bagage.

SAS Ingen skjulte gebyrer

SAS-kampagne kan risikere at give bagslag?

Man kan med rette stille sig selv spørgsmålet. Hvis jeg kun rejser med håndbagagefra punkt-til-punkt med SAS, og ikke har brug for selskabets omfattende rutenetværk og lounges, hvorfor skal jeg så være med til kollektivt at betale for, at andre passagerer nyder godt af disse ydelser?

Svaret kan være vanskeligt at give i en moderne tid, hvor luftfartsselskaberne konkurrerer på andre parametere end i den monopoliserede fortid, hvor det var nødvendigt at undersøtte denationale “flag carriers“ aktiviteter gennem en kollektiv prissætning. Disse tider er forbi, og lavprisflyselskaberne er med til at tydliggøre og udstille denne problematik.

At det kan være vanskeligt for den rejsende i købsøjeblikket at overskue de samlede omkostninger ved rejsen, når den er sammensat af diverse adfærdsstyrende priskomponenter, er dog en bagside af medaljen. Her har netværksselskaberne den fordel, at den totale pris for rejsen tydeligere kan kommunikeres.

SAS-kampagnen “Ingen skjulte gebyrer“ er på den ene side rigtig, idet det er nødvendigt at kommunikere de produkt- og prisforskelle, der er mellem SAS og lavprisflyselskaberne. På den anden side er luftfartsindustrien midt i en udvikling, hvor netværksselskaberne – senest Air France KLM -er begyndt at opkræve tillæg for ekstra bagage over Atlantensamt for betaling med kreditkort. Hvis SAS indenfor kort tid bliver nødt til at gå samme vej, kan selskabet risikere at den nuværende annoncekampagnekommer til at stå iet utroværdigt skær.