South African Airways i kraftig turbulens

Det nationale sydafrikanske luftfartsselskab oplever i øjeblikket kraftig turbulens. Topchefen, bestyrelsesformanden og seks bestyrelsesmedlemmer er trådt tilbage, og staten har måttet yde et lån på 3,4 mia. kroner for at holde selskabet flyvende.

Længere tids uro omkring økonomien i det statsejede South African Airways (SAA) kulminerede i sidste uge, da bestyrelsesformanden og seks menige bestyrelsesmedlemmer valgte at træde tilbage.

Allerede dagen efter blev bestyrelsen suppleret op af det ansvarlige ministerium, der også udpegede en ny formand. Men dermed var uroen ikke slut i SAA.

Mandag aften valgte selskabets topchef Siza Mzimela at opsige sin stilling sammen med to andre ledende medarbejdere. Mzimela tiltrådte i 2010, da hendes forgænger måtte forlade chefstolen efter en undersøgelse var indledt i forhold til at afdække rod i selskabets økonomi.

“Vi ser disse fratrædelser som en turbulens af midlertidig karakter, der dogikke får lov til at påvirkeluftfartsselskabets evne til at opfylde sin centrale funktion på en ansvarlig og forsigtig måde,“ hedder i en meddelelse fra Department of Public Enterprises, der varetager den sydafrikanske regerings ejerinteresser i SAA.

Hyppig hjælp fra regeringen
Department of PublicEnterprises skrivervidere, at man er forpligtet til sammen med ledelse og bestyrelse i SAA atsikre, at selskabet på sigt bliver finansielt stabilt.

Problemerne iSAA illustreres ved, at staten i sidste uge måtte yde et lån på 600 mio. dollar, eller mere end 3,4 mia. kroner, for at sikre luftfartsselskabets fortsatte drift. Det var femte gang i løbet af tretten år, at regeringen måtte yde en hjælpende hånd til SAA.

Ifølge sydafrikanske medier ventes at SAA at annoncere et tab på 1,1 mia. kroner i finansåret, der sluttede den 31. marts 2012.

Konkurrencepres
I august måned i årvar SAA nødsaget til at lukkeden prestigefyldte rute mellem Cape Town og London efter øget prispres fra konkurrenter som British Airways og Virgin Atlantic.Selskaber som Dubai-baserede Emirates og de afrikanske konkurrenter Ethioptian Airlines og Kenya Airways har ogsågennem de senere år gjort det svært at opretholdepositionen somdet førende luftfartsselskab på det afrikanske kontinent.

I dag flyverSAA blot tilFrankfurt og London-Heathrow, men har en stolt historie bag sig med flyvninger til en lang række europæiske byer, herunder København.

SAA fløj i samarbejde med SAS fra Johannesburgtil København i perioden fra 1997 til 2001. Indenrutelukningen i 2001 var rutenændret til at være enonestop-rute via Frankfurt.Flere gange har man dogforsøgt at genoplive ruten som en nonstop-rute,blandt andet ioktober 2002, hvor det var planen at flyve tre gangeom ugenmed Boeing 747-400 fra København til Johannesburg. Planerne blev sidenhen skrinlagt.