Star Tour kom Udenrigsministeriet i forkøbet

Urolighederne i Egypten betød søndag eftermiddag, at rejsearrangøren Star Tour valgte at annullere alle rejser til Egypten fra Skandinavien, selv om Udenrigsministeriet på daværende tidspunkt endnu ikke havde frarådet alle ikke-nødvendige rejser til Egypten. I stedet tog Star Tour beslutningen på baggrund af de svenske og finske myndigheders rejsevejledning til Egypten.

Søndag eftermiddag omkring kl. 15.00 var situationen i Egypten eskaleret så meget, at Star Tour tog konsekvensen og annullerede alle rejser fra Skandinavien til Egypten. Normalt agerer rejsearrangører ud fra det pågældende lands egne rejsevejledninger, men i det konkrete tilfælde havde Udenrigsministeriet endnu ikke frarådet alle ikke-nødvendige rejser til Egypten, hvorfor Star Tour, der er en del af enskandinavisk rejsekoncern, følte sig nødsaget til at følge den svenske og finske udenrigstjenestes rejsevejledninger, der begge frarådede alle ikke-nødvendige rejser til Egypten.

”Det kan være svært at være skandinavisk rejsearrangør, og eftersom de svenske og finskemyndigheder havde besluttet sig for at fraråde alle ikke-nødvendige rejser til Egypten, valgte vi både athjemtage danske, svenske, finske og norske kunder, fordi vi mente, det ville være forkert kun athjemtage svenske og finske gæster og ikke danske og norske. Så vi besluttede at annullere alle rejser til Egypten og tage danskerne hjem, før Udenrigsministeriet frarådede ikke-nødvendige rejser til Egypten, og det er meget utraditionelt,” siger salgschef for Star Tour, Stig Elling.

Han tilføjer, at Star Tour har tillid til Udenrigsministeriet, men i det konkrete tilfælde kunne man måske have forventet, at ministeriet kom med den samme udmelding pådet selvsamme tidspunkt som de andre skandinaviske myndigheder.

Rejsevejledning er for danske statsborgere – ikke for rejsearrangører

Hos Udenrigsministeriet fastslår man, at de skandinaviske landes udenrigsministerier koordinerer udmeldingen blandt landene, og at der foregår en tæt koordination, når en situation som den i Egypten opstår. Men samtidig er rejsevejledningerne ikke for rejsearrangørerne men for danskerne, lyder det.

”Vi er ikke herrer over, hvordan rejsebranchen agerer ud fra vores råd om rejsevejledning. Derimod bliver rådene lavet for danskerne, hvor vi giver vejledning omkring sikkerhed. Star Tour valgte at følge de svenske myndigheders rejsevejledninger, der dog kom til at passe med den danske linje, og det var et spørgsmål om marginaler af tid, før vi meldte det samme ud,” siger Charlotte Slente, chef for Udenrigsministeriets Borgerservice.

Hun påpeger, at der kan være konkrete situationer, someksempelvis Muhammed-krisen, hvor de enkelte lande har særlige vejledninger til de berørte befolkninger.

Med baggrund i de voksende uroligheder i Egypten har Star Tourmåttet annullere31 flyafgange til Egypten. Indtil videre er gæsterne på 13 af de 31 fly p.t. ombooket til andre rejsemål inden for de kommende uger, hvor især De Kanariske Øer har været genstand for stor efterspørgsel.

Foto: Udenrigsministeriet besluttede sent søndag eftermiddag at fraråde alle ikke-nødvendige rejser til hele Egypten..