Stor dansk Norwegian-offensiv blev en fuser

Under et særdeles velbesøgt pressemøde den 19. november sidste år blev der blæst til angreb fra det norske lavprisflyselskab Norwegian. Den store nyhed var etableringen af indenrigsruter til Billund, Karup og Bornholm. Reelt blev offensiven en fuser, idet kun halvdelen af de planlagte flyafgange stadig er i drift.

For knapt et år siden iværksatte det norske lavprisflyselskab Norwegian endnu et overraskelsesangreb i det danske marked. Målet for offensiven var angiveligt Cimber Sterling, der netop på dette tidspunkt kæmpede med likviditetsproblemer og en børsemission, derskulle skaffe 250 mio. kroner i frisk kapital til selskabets dengang slunkne pengekasse. Derfor var det norske lavprisflyselskabs timing mildt sagt uheldig for Cimber Sterling, der dermed kom under ekstra pres.

Det norske storangrebindebar åbningen af 10 nye danske ruter med samlet 52 ugentlige frekvenser. Hele operationen var planlagt tiliværksættelse i løbet af vinteren og foråret 2010 med indenrigsruten København-Karup somførste trin i rakettetmed opstart den 18. januar 2010.

Følgende ruter var omfattet af stor-offensiven. I parantes er angivet det ugentlige antal frekvenser, der opereres i dag.

•København – Karup (18-01-2010) – Frekvenser pr. uge 16 (11)
•København – Billund (14-02-2010) –Frekvenser pr. uge 16 (0)
•København – Bornholm (25-03-2010) –Frekvenser pr. uge 6 (0)
•København – Tenerife (24-01-2010) – Frekvenser pr. uge 1 (2)
•København – Ibiza (27-06-2010) – Frekvenser pr. uge 1 (1)
•København – Kos (26-06-2010) – Frekvenser pr. uger 2 (2)
•København – Athen (28-06-2010) – Frekvenser pr. uge 2 (2)
•Billund – Oslo (22-02-2010) – Frekvenser pr. uge 6 (6)
•Billund – Málaga (14-02-2010) – Frekvenser pr. uge 1 (0)
•Billund – Gran Canaria (13-02-2010) – Frekvenser pr. uge 1 (0)

Med samlet 52 nye ugentlige frekvenser fordelt på 10 ruter – heraf 3 indenrigsruter – var der blæst tilangreb overfor det på det tidspunkt svækkede Cimber Sterling.

Nu præcist et år senere er det muligt at gøre status for at vurdere, om Norwegian havde held med sin offensive satsning. Af samlet 52 ugentlige frekvenser, der blev introduceret på det omtalte pressemøde, er kun halvdelen, altså 26 ugentlige frekvenser i drift eller aktive i selskabets fartplan.

Det er specielt på indenrigsruterne, at Norweigan ramte ved siden af. De 16 ugentlige afgange fra København til Billund måtte indstilles efter blot 6 ugers drift. Ruten til Bornholm blev først udskudt, sidenhen indgik Norwegian et samarbejde med det nu lukkede Wings of Bornholm. Afslutningsvis blev der i højsæsonen opereret 3 ugentlige afgange til Bornholmi stedet for de 6 ugentlige helårsafgange, der var planlagt.

Størst succes har der umiddelbart været på ruten København-Karup, hvor Norwegian frem til udgangen af oktober måned har opereret 16 ugentlige afgange på ruten. Fra 1. november er der dog skåret ned til 11 afgange, og det er endnu uvist, om der fra sommerfartplanens ikrafttræden igen skrue op på Karup-ruten. Også ruten fra Billund til Oslo med seks ugentlige afgange har bevist sin levedygtighed.

Ruternefra Billund til Málaga og Las Palmas er heller ikke aktive længere, men til gengæld er der dubleret på ruten mellem København og Tenerife fra 1 til 2 ugentlige afgange.

Retfærdigvis skal det siges, at Norwegian under væsentligt mindre mediebevågenhed senere har åbnet andre ruter, der har været medvirkende til, at selskabet i løbet af årets 10 første måned i 2010 har rundet 2 millioner passagerer på det danske marked.

Men det efterlader trods alt stadig indtrykket af et selskab, der gik direkte i struben på konkurrenten, da denne var allermest svækket. Et udtryk for, at konkurrencen i luftfartsbranchen er hård ogubamhjertig.

Foto: Norwegianholdt pressemøde på Hilton i København den 19. november 2009. Af samlet 52 planlagte ugentlige afgange er kun halvdelen afktive i dag.