Tysk luftfartskonkurs koster to ruter til CPH

Tyske OLT Express måtte søndag opgive at flyve videre. Det betyder, at selskabets nuværende samt kommende rute til Københavns Lufthavn må indstilles.

Søndag den 27. januar – på selve årsdagen for konkursen i Spanair – måtte tyske OLT Express kaste håndklædet i ringen. Selskabet har gennem det seneste års tid ført en omtumlet tilværelse, først med ejerskab af polske Amber Gold og sidenhen hollandske Panta Holdings B.V.

Det betyder umiddelbart, at Køenhavns Lufthavn mister to ruter fra det tyske regionale flyselskab. Indtil søndag har OLT Express fløjet to gange dagligt mellem Bremen og København med planer om at øge frekvensere til tre daglige afgange i sommertrafikprogrammet. Heruodver var det planen, at OLT Express fra den 7, april skulle have fløjet en ugentlig rundtur mellem København og Dresden.

OLT Express var et regionalt tysk selskab, som i oktober valgt at skifte identitet til et lavprisflyselskab med baser i tre mindre tyske lufthavne. Filosofien var at betjene mindre ruter og lufthavne, som Lufthansa og Airberlin ikke fandt det interessant at betjene. Med lavere omkostninger og mindre fly, håbede OLT Express dermed at kunne skabe lønsomhed, men tilsyneladende uden held.

Siden omstruktureringen har OLT Express operereret fra baser i lufthavnene i Dresden, Münster og Saarbrücken. Herfra har der været operereret i alt 14 ruter og 94 ugentlige afgange til destinationer som Budapest, Wien, Paris, Hamborg, London-Southend, Berlin, Milano, München og Stuttgart.

Ingen opbakning fra hollandsk ejer
I en pressemeddelelse fra OLT Express kunne man i løbet af søndagen læse denne kortfattede besked:

“OLTExpressTyskland indstiller i dag søndag den 27. januar kl. 24.00 med øjeblikkelig virkning alle flyoperationer. Grunden til dettte er, at aktionæren Panta Holdings B.V ikke ønsker at støtte den rekonstruktionsplan, der er udviklet af ledelsen og medarbejderne igennem de seneste par dage gennem intense drøftelser. Den omfattede eksempelvis en omfattend ændring fra fuldtids- til deltidsarbejde samt lønnedgang til alle medarbejdergrupper. Også større kreditorer havde vist deres støtte, således at gennemførelsen af planen kun afhang af aktionærens accept.“

Da Panta Holdtings B.V. tilsyneladende ikke ønskede at godkende rekonstruktionsplanen, havde ledelsen ingen anden udvej end at trække stikket og dermed sætte flyene på jorden. Dermed blivier OLT Express årets fjerde luftfartskonkurs i kølvandet på konkurser i USA og Ukraine.

SAS meddelte i løbet af mandagen, at selskabet med øjeblikkelig virkning fra den 28. januar opsiger Interline Traffic Agreement med OLT, således at der ikke kan udstedes OLT-strækninger på SAS-billetter, ligesom der ikke kan honoreres SAS-flyvninger på flybilletter udstedt af OLT.