Ryanair Boeing 737-800 i Billund Lufthavn (Foto: BLL)

Useriøs Ryanair-hetz mod SAS

Ryanair forsøger at slå plat på meddelelsen om Mats Janssons afgang ved at tilbyde den snart forhenhværende SAS-koncernchef to gratis flybilletter på vej mod pensionen.

Det er svært at blive overrasket, når det handler om Ryanair og selskabets etik – eller mangel på samme.

I forbindelse med meddelelsen om, at koncernchef Mats Jansson forlader SAS til efteråret, har Ryanair udsendt en pressemeddelelse, hvori den nu snart forhenværende koncernchef hånes af det irske lavprisflyselskab.

Ryanair undskylder overfor Mats Jansson at have stjålet hans passagerer. Ifølge Ryanair har SAS i første halvår 2010 mistet en million passagerer p.g.a. for høje priser, mens Ryanair derimod har haft en vækst på fire millioner passagerer.

Samtidig opfordrer Ryanair eventuelle ansøgere til koncernchef-jobsamtale hos SASi Stockholm at rejse med Ryanair for at holde omkostningerne nede.

“Ryanair undskylder overfor SAS-koncernchef Mats Jansson at have taget alle hans passagerer ved at tilbyde en afskedsgave på to gratis returbilletter på enhver af Ryanairs 137 nordiske ruter. Dermed vil han bedre kunne forstå, hvorfor passagererne er flygtet fra de høje priser hos SAS til de lave priser hos Ryanair,“ udtalerkommunikationschefStephen McNamara fra Ryanair.

Pressemeddelelsen henviser alle yderligere spørgsmål til den nytiltrådteElina Hakkarainen, der fra 15. juni har fået salgs- og markedsansvaret for Ryanair i Norden. Dermed fårElina Hakkarainen, der indtil forsommeren havde et jobsom kommunikation- og uddannelseskoordinatorhos læskedrikfabrikantenBritvic Ireland, ansvaret for den videre dialog.

Det er således ikke alene konkurrenterne, der behandles uanstændigt. Man kan derved også sætte spørgsmålstegn ved selskabets personalepolitik!