Wind Jet er borte med blæsten

Det sicilianske luftfartsselskab Wind Jet har trukket sig fra ruterne til Københavns Lufthavn. Det betyder, at der i sommeren 2012 ikke bliver flyforbindelse til Rimini samt med Wind Jet til destinationerne Catania og Palermo.

Nogle luftfartsselskaber forsvinder lige så stille, som de dukkede op. Det er det sicilianske luftfartsselskab Wind Jetet godt eksempel på, idet selskabet indtil videre er borte med blæsten – i hvert fald i Københavns Lufthavn.

Wind Jet etablerede i 2010 direkte flyruter til Københavnfrabasen i Palermo samt fra selskabets hub i Catania.

I år fulgteyderligere en flyrute mellem København og Rimini, der er selskabets anden baselufthavn beliggende på den italienske Adriaterhavskyst.

Wind Jet har benyttet Airbus A320-200 fly med pladstil 180 passagerer på ruterne mellem København og de tre italienske destinationer.

Men i sommeren 2012 må danske rejsende tilsyneladende spejde forgæves efter selskabets fly i Københavns Lufthavn. Den danske hovedstadslufthavn er fjernet fra selskabets rutenetværk, hvor det i stedet bliver den nye storlufthavn i Berlin-Brandenburg, der som eneste nordeuropæiskelufthavn vil få besøg af det italienske flyselskab.

Wind Jet blev etableret i 2003 på resterne af Air Sicilia og ledes i dag af Antonino Pulvirenti, der udover at være CEO i luftfartsselskabet også ejer fodboldklubben Calcio Catania fra den italienske Serie-A liga.

Danske rejsende vil dog ikke miste muligheden for at rejse til Catania med rutefly. Cimber Sterling trafikerer destinationen med to ugentlige afgange fra Københavns Lufthavn i højsæsonen i sommeren 2012. Til Rimini og Palermo vil der til gengæld ikke være ruteflyforbindelser i den kommende sommer.