Arkiv: 2011

Germanwings med færre fly til København

I den kommende vinterfartplan skærer det tyske lavprisflyselskab Germanwings ned på trafikken til København. Selskabet åbnede ruten fra Köln til København i marts måned sidste år med seks ugentlige afgange, men sidenhen er kapaciteten reduceret, således at der kun bliver fire ugentlige afgange fra november måned.

Læs Mere »

Stigning i brændstoftillæg på 630 kroner

SAS har den 1. juli justeret brændstoftillægget på rejser fra Tokyo til Skandinavien. Brændstoftillægget justeres med 630 kroner fra tidligere € 121 til nuværende € 206. Det svarer til en stigning på 70 % og et samlet tillæg for en returrejse på over 3.000 kroner.

Læs Mere »

Ny passagerrekord i Københavns Lufthavn

Sidste måned blev den hidtil travleste juni måned i Københavns Lufthavns mere end 86-årige historie. I alt 2.152.383 passagerer rejste gennem lufthavnens terminaler i juni måned. Lufthavnen har kurs mod et muligt avancement på listen over de største lufthavne i Europa.

Læs Mere »

Asien-lavprisflyrute flyttes til Gatwick

Det succesrige malaysiske lavprisflyselskab Air Asia X har besluttet med virkning fra den 24. oktober at flytte London-Kuala Kumpur ruten fra Stansted til Gatwick Airport. Det sikrer øget tilgængelighed og giver muligheder for at indgå aftaler om europæisk fødetrafik.

Læs Mere »

Anden gang at Jet Time-fly har hjulproblemer

Det var ikke første gang, at et Boeing 737-300 fly fra Jet Time har måttet sikkerhedslande med et beskadiget hjul. En tilsvarende hændelse skete i Billund Lufthavn den 19. september 2008, hvor også F-16 fly dengang gik på vingerne for at inspicere landingshjulene.

Læs Mere »

Slut med rute til Jamaica

Virgin Atlantic har besluttet fra næste forår at lukke selskabets rute mellem London-Gatwick og Kingston-Norman Manley lufthavnen på Jamaica. Dermed efterlades konkurrenten British Airways alene på ruten. I stedet vil Virgin satste på Cancun i Mexico.

Læs Mere »

Dobbelt statsborgerskab sikrede Cimber-ejerskab

Ifølge EU-licensforordningen for luftfartsselskaber skal et luftfartsselskab registreret i EU-medlemslandene været ejet minimum 50 procent af EU-borgere eller EU-medlemsstater. Den ukrainske oligark Igor Kolomysky kunne gennem et dobbelt statsborgerskab leve op til denne begrænsning i forhold til det kommende majoritetsejerskab af Cimber Sterling.

Læs Mere »

‘Europas mest effektive lufthavn’ svigtede

Den 5. juli kunne Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse præsentere CPH som Europas mest effektive lufthavn. Blot fem dage senere brød bagageanlægget sammen og forsinkede bagage for 4.000 rejsende. Lufthavnsdirektøren stod mandag frem med en uforbeholden undskyldning.

Læs Mere »

Erhvervslivet vil ikke rejse miljøvenligt

Kort rejsetid samt det rigtige afrejsetidpunkt er det, erhvervslivet prioriterer højest. Derimod ligger miljørigtige rejser lavt på agendaen, når forretningsrejsende fra danske virksomheder rejser ud i den store verden, viser en undersøgelse fra VIA Travel.

Læs Mere »

Flybesætning blev utilpas

En flybesætning ombord på et Boeing 737-800 fly fra det tyske charterflyselskab TuiFly blev i sidste uge pludselig utilpas undervejs fra Stuttgart til Tenerife Sur Reina-lufthavnen på den spanske ferie-ø. En tilsvarende episode gik for sig med samme flytype og samme flyselskab få måneder forinden.

Læs Mere »

Chartergæster forsinkes af Libyen-krigen

Mange danske charterrejsende, der rejser hjem fra Kreta, oplever i disse måneder en række forsinkelser. Den primære årsag er, at lufthavnen i Chania også er en militærlufthavn, der blandt andet anvendes af NATO som trinbræt for bombetogter til Libyen.

Læs Mere »

Skyways i nyt samarbejde med airBaltic

Det svenske regionale flyselskab Skyways har indledt et samarbejde med airBaltic omkring selskabet ruter fra København og Stockholm til Letlands hovedstad Riga. Rygter sætter den ukrainske oligark Igor Kolomoysky i forbindelse med Baltic Aviation Systems Ltd., der står bag det kapitalhungrende lettiske flyselskab airBaltic.

Læs Mere »

Cimber: Potentiel tabsrisiko på 85 millioner kroner

Fredagens årsregnskab fra Cimber Sterling var intet mindre end en katastrofe. Selskabet præsenterede et samlet driftsunderskud på 268 millioner kroner for regnskabsåret 2010/11. Værdiansættelsen af flyflåden med en potentiel nedskrivningrisiko på 85 millioner kroner kan være en ny tikkende bombe i fremtidige regnskaber.

Læs Mere »

Bornholms nye stolthed ude af drift

Onsdag den 22. juni indsatte rederiet Færgen den ny katamaranfærge 'Leonora Christina' på færgeruten mellem Rønne og Ystad. Men efter kun 14 dage i rutedrift og midt i højsæsonen må Bornholms nye stolthed erstattes af hurtigfærgen 'Villum Clausen'.

Læs Mere »

Ryanair lægger pres på CPH fra Malmø-Sturup

Ryanair fortsætter selskabets markering i Malmø-Sturup lufthavnen ved at åbne en daglig rute til London. Dermed er Europas tre største lavprisflyselskaber samlet i Øresundsregionen i konkurrence om lavpristrafikken til London, der er Københavns Lufthavns største destination.

Læs Mere »

Markedet deles mellem Flybe Nordic og Cimber-Skyways

Det forventes, at Flybe Nordic vil sætte sig på det regionale marked i Norge og Finland, mens det nye Cimber-Skyways vil kontrollere det svenske og danske marked. Et samarbejde mellem selskaberne vil ikke nødvendigvis være udelukket, vurderer administrerende direktør Jacob Krogsgaard fra Cimber Sterling.

Læs Mere »