CHECK-IN.DK Nyt om luftfart
Københavns Lufthavn kan i dag markere sin 95 års fødselsdag, men festivitas er afløst af krisehåndtering. Adm. direktør Thomas Woldbye fortæller i et interview om lufthavnens aktuelle udfordringer.
Mandag den 20. april kan Københavns Lufthavn fejre 95 års fødselsdag, og det kommer til at gå noget mere stille for sig, end da lufthavnen markerede de første 90 år.
Dengang var samtlige ansatte inviteret til en kæmpe temafest, “The Great Take Off”, med middag i 1950´ernes Pan Am-dekoration og efterfølgende underholdning med livebands og DJ. I år er der ikke planlagt festligheder af nogen art.
COVID-19-pandemien har nemlig betydet, af 2.200 af 2.600 ansatte i lufthavnen er hjemsendt med lønkompensation, der delvist dækkes af den hjælpepakke, som regeringen har forhandlet på plads med arbejdsmarkedets parter.
Aktuelt passagertal på 1946-niveau
Da Københavns Lufthavn (dengang Kastrup Lufthavn, red.) officielt blev taget i brug den 20. april 1925 var der omkring 5.000 rejsende det første år, og sidenhen er det gået stærkt. Da lufthavnen genåbnede for civil flytrafik efter anden verdenskrig, blev der i 1946 registreret i alt 233.000 rejsende, og det svarer faktisk til det aktuelle aktivitetsniveau i lufthavnen.
“Vi skal meget langt tilbage for at finde så få passagerer som nu, hvor vi faktisk ligger på under 500 passagerer om dagen,” konstaterer administrerende direktør Thomas Woldbye, der på lufthavnens afgangstavler blot kan få øje på passagerfly til Bornholm, Oslo, Stockholm, Frankfurt, Amsterdam og nogle gange om ugen en afgang til Færøerne samt til Doha i Qatar.
Før coronakrisen var der i gennemsnit 83.000 passagerer gennem Københavns Lufthavn om dagen, og i 2019 blev det samlet til 30,9 millioner passagerer.
Trækker i alle håndtag på én gang
Københavns Lufthavn er igang med en udbygning, hvor passagerarealerne skal udvides og antallet af standpladser til flyene skal øges. For få år siden havde lufthavnen nemlig 40 millioner-mærket i sigte, men det er nu rykket betydeligt længere væk som følge af coronakrisen, der er mere end blot et bump på vejen.
“Det ene øjeblik taler vi om vækst og den nødvendige udbygning, og derefter må vi pludselig på en gang trække i alle de håndtag, der findes. Nu kigger vi på, hvordan det ser ud, når vi engang kommer ud af det her,” forklarer Thomas Woldbye.
Lige nu er lufthavnen slet ikke i stand til at sætte nogle troværdige prognoser op for trafikudviklingen. Der arbejdes i stedet med forskellige scenarier for, hvornår trafikken kommer i gang igen og med hvilken hastighed, at den kan blive genopbygget.
“Worst case er, at der ikke sker noget i mange måneder ud i fremtiden. Bag det hele ligger en sundhedskrise, og vi ved ikke, om der kommer et tilbageslag, og om folk vil rejse, selvom der er corona i verden, eller om de vil blive hjemme til det hele er slut.”
Bekymret for nordisk førerposition
Passagertallene for marts vidner om, at lufthavnen er hårdt ramt i øjeblikket. Københavns Lufthavn registrerede en nedgang i antallet af afrejsende og ankommende passager på lidt mere end 64 procent, og det var noget mere end de øvrige nordiske storlufthavne, der alle lå på under 60 procent. Dermed kan CPH´s position som Nordens største lufthavn komme under pres.
“Jeg tror, at der kan have været tale om en tidsforskydning. Men vi kan se, at det konkurrencemæssigt kan blive en udfordring, da Oslo og Stockholm har en langt større indenrigsandel. Det ser vi på med en vis bekymring, at vi kan komme bagud i det spil. Vi har en hubfunktion, som er værdifuld for Danmark, og den skal vi samarbejde med vores politikere om at bevare, som vi stod før krisen,” siger CPH-direktøren.
I Københavns Lufthavn ser man også med bekymring på den aktuelle finansielle krise i Norwegian, der er næststørste operatør i CPH med en markedsandel på 18 procent og 5,2 millioner passagerer sidste år.
“Det er klart, at det vil være et kraftigt tilbageslag at miste en operatør, der har ruteudviklet på en række ruter rundt omkring i verden. I givet fald håber vi, at vi med et hårdt stykke ruteudviklingsarbejde vil kunne få andre til at beflyve disse ruter. Vi har altid haft contingency-planer, hvis større operatører faldt væk, men det kan lige nu være sværere at stampe nye kunder op af jorden,” konstaterer Thomas Woldbye.
Likviditetsbehov reduceres med en milliard
Selvom Københavns Lufthavn er en stor lufthavn med økonomiske muskler, så er det begrænset, hvor længe det er muligt at holde til en situation, hvor der ikke er indtægter, mens en del af omkostningerne stadig skal afholdes. Det tærer voldsomt på likviditetsreserverne.
Ved udgangen af 2019 havde Københavns Lufthavn en kontant beholdning og uudnyttede kassekreditter på samlet 100 millioner kroner. Hertil var en uudnyttet langfristet kreditfacilitet på 1,8 milliarder kroner.
“Vi brænder lige nu et trecifret millionbeløb hver måned og får støtte gennem statens hjælpepakker, men det dækker langtfra de omkostninger vi har. Der er et loft på 60 millioner kroner (regeringens hjælpepakke til dækning af faste omkostninger før den 18. april, red.), og det har vi allerede brændt af i løbet af 10 dage. Støtten til lønningerne dækker kun omkring en tredjedel af omkostningerne,” uddyber Thomas Woldbye.
Derfor handler det lige nu om at sikre kreditfaciliteter og lave aftaler med lufthavnens långivere.
I 2020 er det målet at reducere likviditetsbehovet med en milliard kroner ved at reducere investeringer og omkostninger, og lufthavnsdirektøren kan heller ikke på forhånd sige, at det ikke kan blive nødvendigt at skære i medarbejdertallet.
“Vi sparer hver eneste krone, vi kan, men jeg giver ikke nogen garantier. Hvis vi ser ind i en fremtid med et meget lavt antal passagerer, så har vi rent strukturelt ikke brug for ligeså mange medarbejdere som tidligere, men hvis vi skal løse det med støtte, så skal den være betydeligt større, end den er i dag.”
Luftfartens økosystem skal bevares intakt
Udfordringen for Københavns Lufthavn er lige nu, at man ikke ved, om det bliver et såkaldt U-forløb, og hvor langt man skal ned. Derfor bliver det også nødvendigt med yderligere opbakning fra regeringen.
Det kan betyde støtte til både lufthavne og operatører – også om nødvendigt til Norwegian og andre selskaber, der er et væsentligt aktiv for luftfarten i Danmark.
“Jeg mener, at regeringen bør evaluere den luftfartinfrastruktur som vi har – der er et kæmpestort samfundsaktiv – så vi står på samme niveau som før krisen, og her kan det kræve, at man understøtter store infrastrukturudbydere, som er både lufthavne og deres store skandinaviske kunder. Man skal se på den samlede branche og se på, hvor det giver mening. Politisk skal skal det derfor overvejes, om værdien ved aktivt at holde hånden under hele branchen, så økosystemet fungerer, ikke er langt større – også for samfundet – end den investering, det nu koster at holdet det i live gennem krisen,” siger Thomas Woldbye.
Den danske stat ejer i dag 39,2 procent af Københavns Lufthavn, og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) ejer sammen med en canadisk pensionsfond 59,4 procent af aktierne i lufthavnen. I modsætning til for får år siden, er det derfor i dag primært ejere, der er interesseret i at sikre national infrastruktur.
“Vores største enkeltejer er staten, og jeg har det godt med, at vi gennem tiden årligt har bidraget til staten med store trecifrede millionbeløb. Det er sundt at have stærke langsigtede ejere, som er villige til at bakke op om virksomheden – også i en krisetid. Det har vi i dag.”
Relaterede artikler:
Rangorden udfordret blandt nordiske storlufthavne
