Air France KLM og British Airways i gabestok hos EU-kommissionen

Nogle af Europas største luftfartsselskaber er blandt de 15 ud af 67 selskaber, der ikke opfylder EU-krav i forbrugerlovgivningen.

EU-kommissionen offentliggjorde i dag en liste over67 luftfartsselskaber, der i forbindelse med en “fly-sweep“ var blevet undersøgt for, hvorvidt selskaberne overholdt forbrugerlovgivningen. Blandt de 67 undersøgte luftfartsselskaber havde samlet 52 selskaber allerede en hjemmeside, der opfyldt alle krav – eller også havde selskaberne bekræftet overfor myndighederne, at man ville rette op på fejl og mangler.

I den officielle pressemeddelelse fra EU-kommissionen optræder Air France KLM og British Airways ikke på listen over de 52 selskaber. Listen blev præsenteret i dag ved et pressemøde, hvorEU-forbrugerkommissær Meglena Kuneva og den danske forbrugerombudsmand Henrik Øe var vært.

Air France KLM og British Airwayshavde indtil få timer før pressemødet i Bruxelles ikke reageret på EU-kommissionens henvendelser om at rette ind i forhold til de nye regler. Det oplyste EU-kommissæren på pressemødet.De nye regler var en del af EU´s tredje luftfartspakke, der trådte i kraft den 31. oktober 2008. Heri præciseres det i artikel 23, at billetpriser skal specificeres som følger:

  • Flybilletpris
  • Skatter
  • Lufthavnsafgifter
  • Andre afgifter, tillæg eller gebyrer, f.eks. med relation til sikkerhed eller brændstof


Disse regler i artikel 23 skal sikre forbrugerne transparente priser. Heruodver er luftfartsselskabernes hjemmesider undersøgt for kontaktinformationer, information om billetregler samt om, hvorvidt de annoncerede tilbud rent faktisk var tilgængelige.

Air France KLM

Air France KLM i gabestok hos EU-kommissionen

Forbrugerombudsmanden gør opmærksom på, at det ikke er en myndighedsundersøgelse. Det er derimod et privat konsulentfirma, der i samarbejde med et universitet har gennemført den omtalte fly-sweep, der fandt sted i marts måned 2009.

Blandt de i alt 16 selskaber, der opfylder alle krav i den 14-punkts checkliste, der ligger til grund for undersøgelsen, er SAS. Øvrige nordiske selskaber, der blev “frikendt“ er Finnair og Malmö Aviation.

Blandt de 36 selskaber, der har bekræftet overfor EU-kommissionen, at de vil ændre salgsinformationen på deres respektive hjemmesider, er danske Cimber Sterling, det privatejede finske selskab Finncomm Airlines, lavprisflyselskabet Norwegian og svenske Skyways.

Da undersøgelsen er gennemført blandt de 7 største flyselskabers hjemmesider i hvert af de 27 medlemslande, er det relativt let at få øje på, hvem der mangler på listen. Men det er ikke nødvendigt, da EU-kommissæren på pressemødet beredvilligt oplyste, hvilke selskaber, der ikke i dag overholder spillereglerne.

Udover Air France KLM og British Airways, der valgte at rette ind i sidste øjeblik, indeholder“den sorte liste“ bl.a. selskaber som Aeroflot, airBaltic, Northwest, Olympic Airlines,RoyalAir Marocog Turkish Airlines. Herudover er Germanwings, NIKI og Sky Europe også på listen over selskaber, der oprindeligt ikke har svaret på henvendelser fra myndighederne, men ifølge EU-kommissæren har disse selskaber netop valgt at indlede en dialog.

Den danske forbrugerombudsmand Henrik Øe fremhævede på pressemødet, at der i Danmark er rejst sager overfor airBaltic, Air Berlin, Ryanair, Sky Europe og Aer Lingus.

Sidstnævnte selskab er dog interessant alt den stund, at selskabet ophørte sine operationer i Danmark den 1. november 2008.