En Boeing 737 MAX 8 har savtakket motorskjold og dobbelt winglets, hvilket skiller sig ud fra en traditionel Boeing 737-800. Foto: Boeing

Boeing outsourcede udvikling af 737 MAX-software

Virksomheder uden for USA har været med til at udvikle software til Boeing 737 MAX, men det har angiveligt ikke været helt problemfrit for den amerikanske flyproducent.

Boeing hører hjemme i USA, hvor tusindvis af medarbejdere hver dag tropper op for at udvikle og producere de forskellige flytyper. Men det er ikke kun folk med base i USA, der er med til at gøre flyene til virkelighed.

Det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg rapporterer, at Boeing har haft outsourcet udvikling og tests af software til udenlandske virksomheder. Disse virksomheder har ofte ligget i lande uden væsentlig luftfartserfaring, og medarbejderne har tjent ned til ni dollar (60 kroner, red.) i timen.

Boeings outsourcing af arbejde til andre lande har efter sigende – ifølge Bloomberg – ført til fejl i kommunikationen, en stigning i tilsynsomkostninger og forsinkelser i arbejdet.

Ingeniører fra udlandet har været involveret på forskellige niveauer i udviklingen af Boeing 737 MAX. Det er særligt arbejdere fra Indien, som har været brugt, og der bliver konkret nævnt to indiske virksomheder ved navn. HCL Technologies har haft ingeniører til at udvikle og teste software til MAX’ flydisplay. Herudover har ingeniører fra Cyient Ltd. været med til at håndtere software til flytest-udstyr.

Boeing har imidlertid sagt, at man ikke har outsourcet udviklingen af MCAS-systemet, der har været beskyldt for nedstyrtningen af de to MAX-fly fra Lion Air og Ethiopian Airlines i henholdsvis oktober sidste år og marts i år.

Ineffektive indiske arbejdere
Outsourcing af arbejde kan i udgangspunktet være en nytterig løsning for virksomheder, der eksempelvis ønsker at udnytte en bestemt ekspertise. Men outsourcing kan også have en negativ effekt. Det har Boeing tilsyneladende oplevet i flere tilfælde.

En tidligere Boeing-ingeniør ved navn Mark Rabin har over for Bloomberg fortalt, at de indiske arbejdere var langt mindre effektive end Boeings egne ingeniører, da der måtte sendes koder frem og tilbage før det endelige resultat.

I 2008 fik Boeing klager fra Cynthia Cole, en daværende ingeniør på Boeing 787-projektet og leder for ingeniørernes fagforening. Hun har fortalt, at der 18 gange måtte sendes tegninger tilbage til et team i Boeings designcenter i Moskva. Det skete, da arbejderne gentagne gange ikke forstod, at røgdetektorer skulle forbindes med det elektrisk system.

Boeing 787 Dreamliner kom tre år for sent i luften, og budgettet blev overskredet med flere milliarder dollar, skriver Bloomberg.

Ifølge medstifter af den amerikanske software-konsulentvirksomhed TekSci, Vance Hilderman, er timelønnen til en indisk arbejder snarere 80 dollar (525 kroner, red.) end ni dollar, da Boeing skal bruge ekstra tilsyn på arbejdet. TekSci har tidligere tabt arbejde til udenlandske virksomheder, men bliver igen foretrukket for at rette fejl hos selvsamme udenlandske virksomheder, skriver Bloomberg.

Hård anklage mod Boeing
Boeing-ingeniører, der arbejdede på udviklingen af MAX-flyet, har klaget over, at lederne pressede på for at undgå ændringer, der ville kræve ekstra tid og omkostninger i arbejdet.

“Boeing gjorde alle mulige ting – alt, hvad du kan forestille dig – for at reducere omkostningerne, herunder at flytte arbejde fra Puget Sound, fordi vi var blevet meget dyre her,” lyder ordene fra Rick Ludtke, der arbejdede som Boeing-ingeniør frem til 2017, til Bloomberg.

Det amerikanske nyhedsbureau skriver desuden, at Boeing angiveligt landede en ordre på 11 milliarder dollar (72 milliarder kroner, red.) i 2005 fra Air India i bytte med en investering på 1,7 milliarder dollar (11,2 milliarder kroner, red.) i indiske virksomheder som eksempelvis HCL Technologies.

“Boeing har mange årtiers erfaring med at samarbejde med leverandører og partnere rundt om i verden. Vores primære fokus er altid at sikre, at vores produkter og tjenester er sikre, af højeste kvalitet og overholder alle gældende regler,” lyder forsvaret fra en Boeing-talsmand ifølge Sydney Morning Herald.

Samtlige MAX-fly rundt om i verden har været groundet siden den 12. marts. Det er endnu uvist, hvornår det internationale flyveforbud mod flytypen bliver ophævet, og Boeing er i øjeblikket i sit livs kamp for at færdiggøre den ventede opdatering af den avancerede MCAS-software.

 

Relaterede artikler:

Ny fejl i software på MAX-fly

MAX-piloter lægger sag an mod Boeing

”Sully”: Giv simulatortræning til MAX-piloter

American runder 20.000 MAX-aflysninger

Nye anklager mod Boeing og flere MAX-aflysninger