Efter at Norwegian i tirsdags meddelte, at lavprisflyselskabet vil indføre brændstoftillæg, lader det til, at konkurrenten SAS tager den samme beslutning og hæver de nuværende brændstoftillæg, som SAS har haft inkluderet i priserne i flere år. På en interkontinental returflyvning med SAS betales der før en eventuel stigning 1.714 kroner i brændstof- og sikkerhedstillæg - et tillæg der meget vel kan ende opppe omkring 2.000 kroner.

Brændstoftillæg på op imod 2.000 kroner hos SAS

Efter at Norwegian i tirsdags meddelte, at lavprisflyselskabet vil indføre brændstoftillæg, lader det til, at konkurrenten SAS tager den samme beslutning og hæver de nuværende brændstoftillæg, som SAS har haft inkluderet i priserne i flere år. På en interkontinental returflyvning med SAS betales der før en eventuel stigning 1.714 kroner i brændstof- og sikkerhedstillæg – et tillæg der meget vel kan ende opppe omkring 2.000 kroner.

Gennem de seneste år har SAS med mellemrum forhøjet det brændstoftillæg, som passagererne betaler, hver gang der bestiller en rejse hos selskabet. De tidligere forhøjelser af brændstoftillægget har skyldtes en forhøjet pris på oliepriserne, der ifølge SAS er steget med 30 procent siden januar 2010. På denne baggrund er det sandsynligt, at SAS inden for kort tid vil hæve brændstoftillægget for at imødekomme de stigende oliepriser. Og ifølge SAS’ topchef, John Dueholm, er dette ikke utænkeligt.

”Vi kommer senest her i weekenden til at beslutte, hvorvidt vi ændrer brændstoftillægget, og der er stor sandsynlighed for, at der kommer et tillæg pga. udviklingen i brændstofprisen. Der er ikke noget, som tyder på, at olieprisen bliver lavere, og kombinationen af olieprisen og dollarens niveau betyder, at en ændring af brændstoftillægget er rimeligt,” siger John Dueholm over for Business.dk

John Dueholm kan ikke oplyse, hvor stor en prisstigning, der bliver tale om, hvis brændstofstillæget stiger, som det ventes. Norwegians nye melding om en indførelse af et brændstoftillæg kommer til at betyde en prisstigning på 50 kr. på indenrigsflyvninger og til europæiske storbyer, mens en billet til de sydeuropæiske og mellemlange destinationer stiger med 80-150 kr.

De nuværende brændstoftillæg hos SAS er dog af ennoget anden størrelse:

• Dansk indenrigs, 67 kroner pr. strækning
• Intra-skandinaviske og europæiske strækninger, 164 kroner pr. strækning
• Interkontinentale strækninger, 857 kroner pr. strækning

Det betyder, at tillægget på en returrejse på interkontinentale flyvninger vil beløbe sig til 1.714 kroner – og formentlig komme op i nærheden af 2.000 kroner, såfremt SAS kommer med etforhøjet brændstoftillæg inden længe.

CHECK-IN.dk fortalte i går, at Norwegians brændstoftillæg indføres, selv om olieprisen ikke er på samme niveau som i 2008, da Norwegian senest indførte tillægget. Dog ligger dollaren på et højere niveau end dengang, hvilket eliminierer forskellen.

”Alle flyselskaber kan mærke det her og kommer sikkert til at dække udgifterne af. Vi synes, at det er vigtigt, at man gør det transparent ved at lave et særskilt tillæg, der går op og ned i takt med olieprisen. Der er stor forståelse blandt kunderne for dette, fordi vi gør det transparent. Og falder olieprisen, så reduceres tillægget igen,” lyder det fra John Dueholm.

Brændstofudgifterne er den største udgift for luftfartsselskaberne og kan have en betydelig indvirkning på selskabernes økonomi. Tidligere har stigende oliepriser fået flere selskaber til at tage drastiske beslutninger someksempelvis i 2008, da Ryanair parkerede 20 fly i hangaren, fordi de høje brændstofudgifter gjorde det for dyrt at holde flyene i luften. På samme vis har American Airlines tidligere fjernet stikkontakter på toiletterne, afmonteret telefoner i ryggen på sæderne og fjernet ovne ud af køkkenerne ombord – alt sammen for at spare brændstof.

—-

Foto: SAS forventer inden længe at forhøje selskabets brændstoftillæg.