(DK) Tekniker / Mekaniker til SUN-AIR Technic – Thisted

Vil du arbejde med fly – og være med til at sikre, at deres landingsgear fungerer perfekt, både når de letter og når de lander igen?
Har du en teknisk baggrund – fx som mekaniker, maskinarbejder eller lignende? Og brænder du for præcision, kvalitet og godt håndværk helt ned til mindste detalje? Så har vi jobbet til dig.

Om jobbet

Vi søger en tekniker/mekaniker til vores landing gear-værksted, hvor vi arbejder med vedligehold, reparation og renovering af flyenes landingsgear. Her er kvalitet, præcision og orden helt afgørende – da selv små detaljer kan have stor betydning.

Arbejdsopgaverne kan omfatte følgende: adskillelse, opmåling, renovering samt fremstilling og bearbejdning af dele på fræser og drejebænk. Derudover vil arbejdet også bestå af samling samt afprøvning og test af komponenter. Der kan desuden forekomme lejlighedsvist arbejde på fly i hangar.

Du vil arbejde ud fra tekniske manualer på engelsk, og dokumentation af arbejdet foregår ligeledes på engelsk. Derfor er det nødvendigt, at du kan tale, læse og skrive engelsk.

Du kan forvente en grundig oplæringsperiode, hvor du bliver introduceret til arbejdet og vores procedurer.

Hvad tilbyder vi?

Hos SUN-AIR Technic bliver du en del af en uformel og velfungerende arbejdsplads med et stærkt sammenhold og en god omgangstone. Her hjælper vi hinanden og tager fælles ansvar for, at arbejdet bliver udført med høj kvalitet.

Du får et alsidigt job med spændende og specialiserede opgaver, hvor kvalitet og faglighed er i fokus. Der er gode muligheder for at udvikle dine kompetencer gennem det daglige arbejde, og du får en grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til opgaverne.

Derudover tilbyder vi:

  • Løn efter kvalifikationer
  • Pension
  • Sundhedsforsikring
  • Arbejdstøj / uniform

Om SUN-AIR og afdelingen

SUN-AIR har eksisteret siden 1978 og opererer inden for corporate shuttle- og charterflyvninger primært i Europa. Derudover arbejder vi med flyvedligehold, reservedelssalg samt flysalg og leasing. Hovedkontoret ligger i Billund.

Du bliver en del af vores værkstedsafdeling i Thisted Lufthavn – beliggende mellem Thisted og Hanstholm. Her er vi 13 kollegaer med forskellig baggrund og erfaring. Arbejdsstyrken spænder bredt i både alder og uddannelse, og fælles for teamet er et godt kollegaskab og en uformel omgangstone.

Der er plads til humor i hverdagen, og vi lægger vægt på, at det skal være rart at gå på arbejde.

Vi forventer, at du:

  • Har en teknisk baggrund – fx som mekaniker, maskinarbejder eller lignende
  • Arbejder grundigt og har øje for detaljen
  • Er praktisk anlagt og teknisk velfunderet
  • Tager ansvar for dit arbejde og følger opgaverne til dørs
  • Kan arbejde selvstændigt og indgå i et team
  • Kan læse, tale og skrive engelsk

Ansøgning

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning via vores hjemmeside:
👉 www.sunair.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Base Line Manager Kasper Andersen
📞 61 61 67 57 (hverdage kl. 08.00–16.00)

Vi afholder løbende samtaler og venter gerne på den rette kandidat.

Afdeling: Thisted Værksted
Arbejdssted: Lufthavnsvej 10, 7730 Hanstholm
Type: Værksted
Ansøgningsfrist: 30-06-2026

Apply for position

SUN-AIR Technic er en del af SUN-AIR of Scandinavia A/S, som har hovedkontor i Billund. SUN-AIR Technic har med flyværksteder og reservedelssalg afdelinger i Billund og Thisted. SUN-AIR Technic udfører flyservice, vedligehold og komponent overhaul samt One-stop konceptet. Fra Billund styres SUN-AIRs forretningsområder, som i dag dækker over flere områder: værksteder, reservedelssalg, cooporate shuttle-flyvning og charterflyvning samt internationalt flysalg og leasing.

Hjemmeside: http://www.sun-air.dk/

 

Udløber: 01.07.2026