KLM tager markedsandele fra SAS i Nordjylland

KLM har siden etableringen af den direkte rute mellem Amsterdam og Aalborg hentet omkring en fjerdedel af de passagerer, der tidligere rejste fra Nordjylland med SAS til København og derfra videre ud i verden.

KLM har succes med selskabets satsning i det nordjyske. Den 27. marts åbnede KLM en direkte rute med to daglige afgange mellem Aalborg Lufthavnog Amsterdam-Schipol.

Det har indtil videre givet pote. Det fremgår tydeligt af passagerstatistikkerne, at der i Nordjyllandhar været et behov for at rejse direke ud i verden, som kun tidligere er blevet opfyldtved primært at anvende SAS med flyskifte iKøbenhavn Lufthavn.

Således tager den nye Aalborg-Amsterdam KLM-rute mange passagerer fra SAS. Passagerer, der tidligere benyttede det skandinaviske luftfartsselskabs otte daglige afgange fra Aalborgtil København, hvorfra man således rejste videre ud i verden på SAS-rutenettet.

Ser man på de største sydligt liggende destinationer, som SAS tidligere har haft “monopol“ på at betjene via København, har der været betydelige bevægelser i markedsandelene. Tidligere havde SAS sammenmed respektiv“national carrier“ samtlige udenrigsrejser fra Aalborg med udgangspunkt i en transferforbindelse i Københavns Lufthavn.

Fra at have siddet på 100 procent af markedet, har SAS og “national carrier“ tabt omkring en fjerdel af samtlige udenrigspassagerer fra Aalborg Lufthavn.

Destination Markedsandel SAS
+ national carrier via CPH
Markedsandel KLM
via Aalborg-Amsterdam
Amsterdam 24% 76%
Barcelona 57 % 43 %
Rom-Fiumicino 68% 32%
Paris-CDG 66 % 34 %
Düsseldorf 88 % 12 %
München 89 % 11 %
Zürich 89 % 11 %
London-LHR 89 % 11 %
Bruxelles 90% 10 %

Kilde: MIDT/Travelbroker Nordic – periode april-juni 2011

KLM udbyder i dag samlet 115.000 sæder årligt på ruten med en estimeret belægningsprocent på omkring 75. Dermedforventes KLM på årsbasis at have omkring 86.000 passagerer på flyruten mellem Aalborg og Amsterdam.

Passagerer, der primært er hentet fra SAS og de nationale partner-airlines som Lufthansa, SWISS, Brussels Airlines og Spanair.

Tabte passagerer tæller dobbelt

Og hver gang KLM-ruten henter en passagerer fra SAS, tæller det dobbelt i statistikkerne hos SAS. Det er nemlig to strækninger, som SAS mister, når en nordjysk rejsende vælger at flyve direkte fra Aalborg til Amsterdam. Hvis man derfor antog, at alle nye passagerer på KLM-ruten var hentet fra SAS, ville der mangle op imod 175.000 passagerer i SAS-trafikregnskabet.

KLM har ikke lagt skjul på, at selskabet har en fast model med de regionale satsninger. Der startes altid op med to daglige frekvenser med fly af typen Fokker F70 til 80 passagerer. Næste skridt er opgraderingmed entredje frekvens, hvorefter der senere tages stilling til indsættelse af større Boeing 737-fly samt eventuelt tilføjelse af en fjerde frekvens.

Der er meget der tyder på, at KLM fra sommertrafikprogrammet begyndelse i slutningen af marts måned næste år vil indsætte en tredje daglig frekvens på ruten. Det ønsker Air France-KLM´s Country Manager i Danmark, Vincent Audusseau, dog ikke at bekræfte på nuværende tidspunkt.