København-Aalborg er størst blandt 48 Norwegian-ruter i Danmark

Når det norske lavprisflyselskab Norwegian fra maj måned opgraderer fra syv til ni basefly i Københavns Lufthavn, vil selskabet operere op imod 50 udenrigsruter fra Danmark. Det er dog indenrigsruten til Aalborg, der er Norwegians suverænt største danske rute.

Onsdag den 29. oktober 2008 vil for evigt skrive sig ind i den skandinaviske luftfartshistorie.

Det var dagen, hvor Sterling Airlines endegyldigt måtte opgive kampen for overlevelse og indgive konkursbegæring. Konkursen markerede den foreløbige afslutning på en epoke i dansk luftfart, der inkluderede det oprindelige Sterling Airways fra 1962 samt Maersk Air, der blev etableret i 1969. Begge selskaber dannededen oprindelige grundstamme idet selskab, der måtte lukke og slukke på den skæbnesvangre oktoberdag.

Men knapt var konkurserklæringen en realitet, førend det norske lavprisflyselskab Norwegian indkaldte til pressemøde samme dag på Hilton Copenhagen Airport Hotel.

Et særdeles velbesøgt og kaotisk pressemøde, hvor Norwegian-chefen Bjørn Kjos kunne løfte sløret for en storstilet satsning fra det norske lavprisflyselskab, der længde havde ligget på lur og ventet på, at det danskbaserede flyselskab kastede håndklædet i ringen.

Startede med to basefly
Norwegian indledte det danske fremstød med at etablere to basefly i Danmark fra den 6. november 2008. Først og fremmest var der indenrigsruten fra København til Aalborg, der skulle betjenes medtre daglige afgange. Men herudover skulle der i første omgang åbnesfem udenrigsruter til henholdsvis Stockholm, Oslo, Alicante, Málaga og Nice. I anden bølge komLondon, Amsterdam, Rom, Krakow, Prag, Barcelona og Pisa, således at der i alt blev åbnet 12 udenrigsruter.

Pådet legendariske pressemøde kunne Bjørn Kjos også oplyse, at man inden maj måned 2009 ville øge til8-10 basefly i Danmark.

Denne udmelding var lige optimistisk nok, men skal naturligvis også ses i lyset af, at Norwegian ikke på det tidspunkt havde forestillet sig at få en så massiv konkurrence, som det efterfølgende blev tilfældet.

Det hollandske lavprisflyselskab Transavia åbnede nemlig kort tid efter en række ruter fra Københavns Lufthavn i direkte konkurrence med Norwegian. Herudoverovertog Cimber Air i begyndelsen af december måned Boeing-platformen fra konkursboet efter Sterling Airlines, ligesom britiske easyJetvalgte at opruste på ruternetil Københavns Lufthavn.

NårNorwegian i løbet af maj og junimåned øgertil ni basefly, vil detsåledes være med tre års forsinkelse i forhold til de oprindeligtudmeldte planer.

Indenrigsrute er størst
Fra maj måned vil Norwegian flyve på42udenrigsruter fra Københavns Lufthavn, mens Aalborg Lufthavn vil havefem udenrigsruter og Billund Lufthavn blot én rute, der har Oslo som destination.

De nyeruter fra København har Bratislava, Beograd, Burgas,Riga, Milano og Marseille som destination, mens der samtidig opgraderes kraftigtpå ruterne til Barcelona og Budapest, hvor de krakkede selskaber Spanair og Malév tidligere fløj. Endelig åbner Norwegian i begyndelsen af maj måned en rute fra Aalborg til Berlin.

Netop Aalborg fylder godt i Norwegians rutenetværk. På Norwegians eneste indenrigsrute i Danmark flyves der på hverdage seks gange dagligtmellem København og Aalborg med fly af typen Boeing 737-800 med plads til 186 passagerer. Alene produktionen på Aalborg-ruten svarer til en årlig udbudt sædekapacitet påomkring 600.000flysæder.

Det betyder samtidig, at ruten fra København til Aalborg er den største for Norwegian i Danmark. Til Oslo og Stockholm fra Københavns Lufthavn er der blot fem daglige afgange i hver retning.

Tidligere satsning var en fiasko
Det er svært at hente bekræftede markedstal, men et godt bud er, at Norwegian har en markedsandel på op imod 40 procent på Danmarks største indenrigsrute. Det er især SAS, menogså Cimber Sterling der har måttet afgive passagerer til den norske konkurrent.

På andre danske indenrigsruter har Norwegian også forsøgt sig. I begyndelsen af 2010 åbnedes der ruter fra København til henholdsvis Karup, Billund og Bornholm. Disse ruter med oprindeligt op til38 ugentlige frekvenser er sidenhen lukket igen. De store 186-sæders fly egnede sig simpelthen ikke til denne type indenrigsruter, og især ikke, hvis der også skulle bygges frekvens på.

Hvis Norwegian-chef Bjørn Kjos med satsningen på de tre indenrigsruter til Karup, Billund og Bornholm mente det seriøst, ligger ordet fiasko først for. Var det derimod en strategisk satsning for at forstyrre Cimber Sterling i selskabets emissionsperiode op til børsnoteringen den 1. december 2009, var det en ubetinget succes.