Norwegian Boeing 737-800.

Norwegian udfordrer internationalt

Hidtil har Norwegian levet en beskyttet tilværelse med SAS som hovedmodstander i Skandinavien. Med tre spanske baser samt den kommende base i London-Gatwick gør Norwegian klar til den store internationale styrkeprøve og et frontalangreb mod easyJet.

Markedet i Skandinavien er blevet for lille for det norske lavprisflyselskab Norwegian. Inden længe går selskabet i gang med den store internationale styrkeprøve, når selskabet etablerer en base i London-Gatwick lufthavnen.

Allerede nu har selskabet opbygget baser i Málaga samt i Las Palmas på De Kanariske Øer. Herfra flyves der “omvendt“ til og fra Norden i konkurrence med blandt andet Vueling, der er Europas fjerdestørste lavprisflyselskab.

Men Norwegian har mod på mere, nårselskabet i foråret 2013 åbner nye baser i Alicante og London Gatwick Airport.

Netop åbningen i London er særlig interessant. Hvor Norwegian blot flyver til Norden fra de spanske baser, vil det norske lavprisflyselskab flyve såvel nordpå og sydpå fra den store britiske lufthavn.

Konkurrentoversigt- Middelhavsruter fra London-Gatwick

Destination British Airways EasyJet Monarch Norwegian
Alicante x x x
Barcelona x x x
Dubrovnik x x x x
Faro x x x
Fuerteventura x x
Lanzarote x x x x
Las Palmas x x
Málaga x x x x
Mallorca x x x
Marseille x x x
Nice x x x
Split x x
Rom x x x
Tenerife x x x

Kilde: Amadeus og flyselskabernes hjemmesider

I alt 14 destinationeri Sydeuropavil Norwegian betjene fra London Gatwick Airport, mens der samtidig skal flyves til 12 nordiske destinationer. Med satsningen på de sydeuropæiske destinationer kommer Norwegian i direkte konkurrence med British Airways, easyJet og Monarch Airlines.

Det er især Europas næststørste lavprisflyelskab easyJet, der vil blive udfordret. Påsamtlige 14 nye ruter fra London til Middelhavet flyver det britiske lavprisflyselskab i forvejen. Det bekymrer dog ikke nordmændene.

“Vi mener, at vi har et godt produkt, konkurrencedygtige priser, og fra København er vi allerede i dag i konkurrence med easyJet. London har samtidiget stort lokalt trafikgrundlag. Vi har ikke valgt at satse på London, hvis vi ikke har troen på, at vi kan være konkurrencedygtige fra denne base,“ siger kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik til CHECK-IN.dk.

O´Leary: For let spil!
Norwegian planlægger opstart med tre Boeing 737-800 på den nye London-base og forventer derefter at øge til fire fly inden udgangen af 2013. Piloter og kabinepersonale vil blive ansat lokalt i London.

Michael O´Leary, der er topchef for Ryanair som Europas største lavprisflyselskab, stillede sig allerede for et lille års tid siden tvivlende overfor Norwegians muligheder udenfor Skandinavien.

“Norwegian er et godt luftfartsselskab med en god forretningsmodel. Den er bare ikke langtidsholdbar, idet Norwegian har haft for let spil ved udelukkende at konkurrere med SAS i Skandinavien,“ sagde Michael O´Leary til CHECK-IN.dk i december måned sidste år.

Mulighed for langdistanceflyvninger
Etableringen af basen i London åbner også mulighed for, at Norwegian kan etablere langdistanceruter fra Gatwick Airport. Det lokale trafikunderlag er betydeligt, og det norske lavprisflyselskab har således sikret sig føderuter fra såvel Norden som Sydeuropa.

“Baggrunden for etableringen i London er at positionere Norwegian i forhold til den fremtidige konkurrence indenfor Europa og i langdistancemarkedet. Vækst og volumen er nødvendigt for at være konkurrencedygtig i international luftfart i dag, og væksten må også komme udenfor Europa,“ udtaler Norwegians koncernchef Bjørn Kjos i en pressemeddelelse.

Mere konkret er selskabets kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, der til CHECK-IN.dk siger:

“Langdistanceruter fra London Gatwick er absolut en mulighed i fremtiden.“