Mindre end 12 timer efter Cimber Sterlings konkurs meddelte Norwegian, at de ville overtage Karup-ruten.

SAS kan bruge Cimber A/S til dansk indenrigs

Det nye Cimber A/S skal angiveligt flyve dansk indenrigs på vegne af SAS, hvis det lykkes at overtage op til tre ATR-fly. Hovedkontoret for det nye selskab bliver i Sønderborg, mens flyene får base i Københavns Lufthavn.

Tirsdag den 15. maj blev selskabet Cimber A/S registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og er således det nye selskab, somskal overtage dele af Cimber Sterling-konkursboet.

Selskabet er etableret med en aktiekapital på 600.000 kroner og er stiftet af Jørgen Nielsen via selskabet Bardin ApS samt af Jacob Krogsgaard og Alex Dyrgaard.

Trioen af tidligere medarbejdere fra Cimber Sterlingudgør også selskabets bestyrelse og direktion. Jacob Krogsgaardskal fremover væreCEO, Jørgen Nielsen får posten som COO, mens finanserne skal passes af Alex Dyrgaard som CFO. For bordenden i bestyrelseslokalet vil luftkaptajn Jørgen Nielsen – søn af Cimber Air´s stifter Ingolf Nielsen – have sin plads.

Cimber A/S skal i første omgang flyve på en såkaldt ACMI-kontrakt for SAS. ACMI dækker udtrykket Aircraft, Crew, Maintenance og Insurance og omfatter flyvninger, hvor Cimber leverer det samlede operationelle setup, mens de enkelte ruter sælges og markedsføres af SAS. I denne operation er der i første omgang sikret 114 arbejdspladser baseret på drift af fire CRJ200-fly på vegne af SAS.

“Det er godt for Cimbers muligheder fremadrettet,“ siger administrerende direktør Jacob Krogsgaard til CHECK-IN.dk i en første kommentar til det nye selskabs etablering og videreførelse af wetlease-aftalen med SAS.

Jacob Krogsgaard understreger, at selskabet i første omgang skal udføre ACMI-flyvning primært for SAS.

Hovedkontor i Sønderborg
Det nye selskab får hovedsæde iCimber Sterlings tidligereadministrationsbygning i Sønderborg, der ligger foran den gamle avlsprøvestation “Veesbæk“. Flyene får dog base i Københavns Lufthavn, hvor der er anskaffet hangarfaciliteter til formålet.

Cimber A/Ser stadig i forhandlinger med boet om overtagelse af op til tre ATR-fly, hvilket vil kunne sikre beskæftigelsen for yderligere 65 tidligere ansatte i Cimber Sterling. Alle aktiver og medarbejdere relateret til ATR-aktiviteten er således også overdraget til Cimber A/S, såfremt en sådan aftale falder på plads indenfor de næste 14 dage.

Skal flyve danske indenrigsruter for SAS
Kilder i markedet bekræfter, at ATR-flyene skal bruges til at flyve danske indenrigsruter på vegne af SAS. Her er det især ruterne til Billund, Karup og eventuelt Aarhus, som SAS har i kikkerten.

“Vi har ingen holdning til, hvor SAS skal anvende flyene,“ siger Jacob Krogsgaard, der således ikke ønsker at bekræfte, hvorvidt der bliver tale om indenrigsflyvning, hvis det lykkes at få aftalen på plads. Han tilføjer dog:

“De aktører, der har lukket hullerne efterCimber Sterling tilbyder ikke umiddelbartconnection-trafik, hvorfor jeg vil antage, at der vil være et potentiale på dansk indenrigs.“

Men hos SAS er der tavshed om de fremtidige muligheder for at gå ind på indenrigsruter med det nye Cimber som operatør.

“Jeg kan ikke kommentere det på nuværende tidspunkt. Vi har egne overvejelser om, hvordan vi fremover skal servicere indenrigsmarkedet. Det er vigtigt, at vores trafiksystem hænger sammen, så indenrigskunderne kan komme til Københavns Lufthavn enten via en partner eller via vores egen trafik,“ siger Simon Pauck Hansen, der ervice presidentPartners & Intercontinental Network hos SAS.

Cimber A/S har netop modtaget et helt nyt AOC (driftstilladelse, red) fra Trafikstyrelsen. Selskabet vil således beholde IATA-koden QI, hvorfor flyvningerne for SAS vil blive markedsført under SAS-rutenummer, men med note om Cimber som operatør.

“Vi skal lave noget mere fremadrettet. Men nuglæder vi os blottil at starte op igen og få lidt nattesøvn,“ siger en træt, men glad Jacob Krogsgaard til CHECK-IN.dk.