Det spanske lavprisflyselskab Vueling åbner fra 31. oktober en rute mellem Málaga og København. Det betyder, at det spanske lavprisflyselskab skal flyve i direkte konkurrence med Norwegian og SAS.
Det spanske lavprisflyselskab tyvstartede, da man etablerede sig i det danske marked.
Oprindeligt skulle Vueling have indledt sin danske satsning den 25. marts i årpå ruten mellem Barcelona og København. Men allerede den 1. november sidste år kunne man se de første Vueling-fly i Københavns Lufthavn, idet det spanske lavprisflyselskab skulle supplere moderselskabetIberia på ruten mellem Madrid og København.
Men det var Spanairs konkurs den 27. januar, der for alvor blev startskuddet for Vueling i Danmark.Det krævede ikke meget betænkningstid for Vueling, der allerede dagenefter konkursenetablerede sig på ruten mellem Barcelona og København, omkring to måneder før den oprindelige premieredato.
En rute, der åbner udvikler sig gunstigt for Vueling. I det kommende vintertrafik, der træder i kraft den 28. oktober, øger det spanske lavprisflyselskab fra 11 til 14 ugentlige afgange på ruten, der hermed bliver ‘dobbelt daglig’.
I mellemtiden har Vueling også åbnet en rute fra Barcelona til Aalborg, og nu er det spanske lavprisflyselskab klar med næste destination til det danske marked.
Málaga bliver ny destination
Fraonsdag den 31. oktober vil Vueling nemligflyve to gange om ugen mellem Málaga og København.
Det sker på alle onsdage og lørdage med fly af typen Airbus A320-200 med plads til i alt 180 passagerer efter følgende tidtabel:
Málaga-København
VY 1876 AGP 09:25 CPH 13:05 320 0 –3—- 03:40 3 – 31 Oct 27 Mar
VY 1876 AGP 11:30 CPH 15:10 320 0 —–6- 03:40 3 – 03 Nov 30 Mar
København-Málaga
VY 1877 CPH 13:45 AGP 17:20 320 0 –3—- 03:35 – 3 31 Oct 27 Mar
VY 1877 CPH 15:45 AGP 19:20 320 0 —–6- 03:35 – 3 03 Nov 30 Mar
Dermed kommer Vueling i direkte konkurrence med Norwegian og SAS. Norwegian flyver otte gange om ugen på ruten, heraf to gange om lørdagen, mens SAS kan mønstre tre ugentlige afgange på henholdsvis onsdage, lørdage og søndage.
Samtlige afgange hos Norwegian opereres med de velkendte 186-sæders Boeing 737-800 fly, mens SAS anvender Airbus A319, A321 samt MD-81 til at dække de tre ugentlige afgange.
Det betyder, at deri vinterhalvåret udbydes 13 ugentlige afgange fra København til Málaga med et samlet ugentligt udbud på 2.332 sæder i hver retning.