Cimber Sterling forhøjer brændstoftillæg

Stigende oliepriser tvinger nu Cimber Sterling til at øge selskabets brændstoftillæg. Selskabet opjusterede senest billetpriserne i februar ved indførelsen af et brændstoftillæg på op til 50 kroner pr. strækning. Nu kommer yderligere 10 kroner oveni på indenrigsflyvninger og 20 kroner på udenrigsstrækninger.

I går steg prisen på Nordsø-olien til 116 dollars pr. tønde. Dermed fik olieprisen endnu et nøk opad. Dette har medvirket til, at en række luftfartsselskaber har indført eller forhøjet eksisterende brændstoftillæg for at kunne dække de stigende omkostningertil flybrændstof.

Og de stigende oliepriser fik forleden SAS til at forhøje selskabets brændstoftillæg med effekt blot fire uger seneste stigning den 22. februar. Nu tager Cimber Sterling samme konsekvens og hæver billetpriserne med et forhøjet tillæg på brændstof, der formentligt vil blive annonceret indenfor få dage

“Vi vurderer løbende prisudviklingen på flybrændstof, og inden for få dage vil vi med al sandsynlighed se os nødsaget til at justere vores brændstoftillæg. Vi ønsker dog stadig at have et meget konkurrencedygtigt tillæg, der giver nogle konkurrencedygtige totalpriser, og vores justering vil tage udgangspunkt i denne målsætning,” siger Lars Bording, kommerciel direktør hos Cimber Sterling, til CHECK-IN.dk.

Cimber Sterlings seneste brændstoftillæg trådte i kraft den 15. februar, hvor prisen på selskabets indenrigsbilletter steg med 20 kroner pr. strækningog 50 kroner på udenrigstrækningerne. Cimber Sterling meddelte fredag, at det samlede brændstoftillæg kommer op på 30 kroner på indenrigsstrækninger og 70 kroner på udenrigsstrækninger.

Ved indførelsen af det seneste brændstoftillægmeddelte Cimber Sterling, at der var tale om et midlertidigt tillæg, der i denne omgang altså ikke vil blive fjernet men i stedet forøget.

I regnskabsåret 2010/2011 har det sønderjyske luftfartsselskab budgetteret med en gennemsnitspris på flybrændstof på 700 dollars pr. ton og en dollarkurs på 6,00. Men med en konstant stigende prispå flybrændstofog en dollarkurs, der også de seneste 10 dage har været opadgående,er der god mening i at hæve tillægget. Markedsprisen på flybrændstof er i øjeblikket på ca. 1.060 dollars pr. ton.