Terroranslaget mod Bruxelles-Zaventem lufthavnen har sat en stopper for en stærk passagervækst, der var på vej til at bringe den belgiske hovedstadslufthavn ind i den europæiske top20.
Terrorangrebet i Bruxelles Lufthavn den 22. marts kostede 17 mennesker livet og kvæstede 81 mennesker. En tragisk begivenhed, hvor sympatien i første omgang er gået til de pårørende til de omkomne samt til de mange kvæstede passagerer og lufthavnsansatte.
Nu står Bruxelles Lufthavn foran at skulle få etableret en normal hverdag igen, hvilket der er lange udsigter til vil ske. Der er ikke udsigt til, at flyvninger til og fra lufthavnen kan begynde før de første dage i april, og der vil i givet fald kun blive tale om en gradvis åbning af lufthavnen.
“Genoptagelse af lufthavnens aktiviteter i fuldt omfang ligger flere måneder i frem i tiden ,” sagde lufthavnens administrerende direktør Arnaud Feist tidligere på ugen.
Passagerrekord i 2015
Før terrorangrebet var Bruxelles Lufthavn i særdeles god gænge. I 2015 satte man ny rekord med 23.460.018 passagerer, hvilket sikrede den belgiske hovedstadslufthavn en position som nummer 21 i Europa målt på antallet af passagerer. En position lige efter Oslo-Gardermoen, men umiddelbart foran Stockholm-Arlanda.
Hele 2015 havde været kendetegnet ved en solid vækst, der samlet endte på syv procent, og i de to første måneder af 2016 var Bruxelles Lufthavn også kommet pænt fra land med vækstrater på henholdsvis 7,5 og 11 procent i januar og februar.
Nu vil der imidlertid være udsigt til et markant tilbageslag for lufthavnen. Alene i marts vil passagertallet være reduceret med omkring 650.000, og der vil angiveligt være udsigt til en passagertilbagegang i de kommende måneder og formentlig også resten af året. Herudover har lukningen af lufthavnen i de 10 sidste dage i marts måned alene kostet lufthavnen omkring 50 mio. euro, hvilket svarer til i underkanten af 400 mio. kroner.
Nye trafikmønstre
I den seneste uges tid har Brussels Airlines – der repræsenterer omkring 30 procent af lufthavnens passagertrafik – etableret et nødprogram, hvor en stor del af de europæiske ruter er afviklet fra lufthavnene i Antwerpen og Liège, mens de interkontinentale ruter har været flyttet til Frankfurt og Zürich.
Herudover er det lykkedes Ryanair at tiltrække et større antal passagerer til selskabets ruter til og fra Charleroi-lufthavnen, der ligger omkring 55 kilometer syd for den belgiske hovedstad. Endelig har flere passagerer med udgangspunkt i det østlige Belgien også valgt at benytte lufthavnen i Düsseldorf, så længe Bruxelles Lufthavn ikke er i fuld operation.
Disse midlertidige foranstaltninger kan muligvis på sigt give nogle ændrede rejsemønstre, således at Bruxelles Lufthavn skal kæmpe for at få passagererne tilbage, når lufthavnen er oppe i fulde omdrejninger igen.
40 procents vækst på seks år
I perioden fra 2009 til og med 2015 voksede passagertallet i Bruxelles Lufthavn fra 17 til 23,5 mio. passagerer. Det svarer til en samlet stigning på 38 procent, og til sammenligning voksede Københavns Lufthavn i samme periode med 35 procent.
Det er særligt i 2014 og 2015, at væksten for alvor har taget fart i Bruxelles Lufthavn. Det lykkedes i foråret 2014 at tilknytte Københavns Lufthavns tidligere salg- og markedsdirektør Carsten Nørland til bestyrelsen i lufthavnsselskabet Brussels Airport Company.
Bruxelles Lufthavn har en ekstern ejerstruktur, der kan sidestilles med Københavns Lufthavn, idet den belgiske lufthavn siden 2011 har været ejet af Ontario Teachers´ Pension Plan (39 %), Macquarie European Infrastructure Fund I+III (36 %) samt den belgiske stat (25 %).
I oktober 2014 blev Bruxelles Lufthavn kåret som verdensmester i ruteudvikling ved World Routes i Chicago, Året før havde Københavns Lufthavn fået prisen, da rutekonferencen blev afholdt i Las Vegas.
Udvikling i antal passagerer 2009-2016
Brussels Airport
År | Antal passagerer |
2015 | 23.460.018 |
2014 | 21.933.190 |
2013 | 19.133.222 |
2012 | 18.971.332 |
2011 | 18.786.034 |
2010 | 17.180.606 |
2009 | 16.999.154 |
Kilde: Brussels Airport