BCD Travel lancerer nyt Travel Risk Management-værktøj

De store erhvervsrejsebureauer konkurrerer ikke længere alene på at tilbyde de billigste flybilletter til kunderne. Nu handler det i stedet om løsninger, hvor Travel Risk Management er et væsentligt element. Således også hos BCD Travel, der netop har lanceret et nyt avanceret værktøj til sine kunder.

Erhvervsrejsebranchen er rigpå mange såkaldte buzz-words, der afspejler tidens tendenser i en særdelesinternationalt orienteretbranche. Lige nu er “leakage“ højt på agendaen hos de store internationale bureauer, men Travel Risk Management er også et af de væsentligste fokusområder i arbejdet med kunderne.

Et af Danmarks større erhvervsrejsebureauer er BCD Travel, der er en del af en international kæde repræsenteret i 90 lande med omkring 10.800 medarbejdere.

BCD Travel har netop lanceret en avanceret Travel Risk Management-løsning, der kombinerer teknologiske fordele med en personaliseret adgang, således at rejseaktive virksomheder vil kunne reducere risikoen for medarbejdere på forretningsrejse.

“Vi arbejder med flere og flere kunder, som ønsker en proaktiv indgang til Travel Risk Management – en strategi, som handler om mere end blot det værktøj, der bruges,“ siger Torsten Kriedt, der er international ansvarlig for BCD Travel´s løsninger. “Her er et område, hvor én størrelse ikke passer til alle. Vi hjælper vore kunder med at definere, hvad det betyder for deres medarbejderes trivsel og identificerer løsninger, der passer til deres behov.“

BCD Travel´s nye Travel Risk Management-løsning omfatter blandt andet en såkaldt “Trip Authorization“, der sikrer at rejser til højrisiko-områder godkendes af virksomheden på forhånd, ligesom relevante interessenter informeres om rejseplanerne.

Herudover er der de sædvanlige tracking-værktøjer med indbyggede advarslesfunktioner, der kan aktiveres lige fra deordinære rejseadvarsler til høj-risiko advarslerne i tilfælde af naturkatastrofer og terror.

En naturlig del af løsningen er to-vejs kommunikation via SMS, hvor systemet i tilfælde af en katastrofe sender beskeder til alle rejsende i det pågældende område med anmodning om tilbagemelding, hvorvidt man er i sikkerhed. Her kan systemet hurtigt identificere de rejsende, der ikke svarer som en del af opfølgningsrutinen.

Til større kunder tilbyder BCD Travel konsulenttjenester, hvor bureauet gennemgår virksomhedens Travel Risk Management-program og evaluerer op imod markedet og best practise generelt.

“Den brederetilgangbringer virksomhedernes teams med ansvarfor sikkerhedtil bordet sammen med de ansvarlige for rejser, indkøb samttredejepartsleverandør for at sikre, at ansvaret er klart definerete og de eksisterende ressourcer er gearede til det. Alle i virksomhedenskal arbejde sammen om at styrke programmetmed henblik påat sikre en samordnet indsats, når en hændelse indtræffer,“ siger Torsten Kriedt.