Cimber Sterling vil også være charteroperatør

Cimber Sterling har indgået en større kontrakt med Atlantis Rejser og vil således også bevæge sig ind på seriecharter-markedet. Dermed skaber selskabet endnu et forretningsområde i en virksomhed, der af flere er blevet kritiseret for at være ufokuseret.

Cimber Sterling bevæger sig nu ind i markedet for serie-charterflyvninger. Første store kunde er Atlantis Rejser, der er en nicheoperatør på Egypten. I vinterprogrammet skal Cimber Sterling flyve selskabets kunder til Sharm el Sheikh i Egypten.

Dermed udvider Cimber Sterling selskabets forretningsområde, der i forvejen omfatter segmenterne indenrigs, regional- og leisureruter samt ACMI (lease) og ad-hoc charter.

“Cimber Sterling er et godt dansk varemærke, som befolkningen kender og kan lide, og Atlantis Rejser er en meget professionel charteroperatør, der altid leverer et kvalitetsprodukt, så det er på alle måder et godt match,”udtaler Lars Bording, der erkommerciel direktør i Cimber Sterling.

Lars Bordingfremhæver, at serie-charteroperationen er et supplerende forretningsområde, der ligger tæt på selskabets ferierejseprodukt. Han afviserdog, at der er risiko forkannibalisering af selskabets leisure-produkt. “Mange tager godt nok kun på en eller to ferierejser om året. Menfor det første er det en destination vi ikke selv flyver på, og for det andet er det vigtigt, at rejsen bliver solgt på enCimber Sterling-flyvning fremfor enaf vore konkurrenter,“ siger Lars Bording til CHECK-IN.dk.

Aftalen med Atlantis Rejser er bl.a. kommet i stand efter at Transavia har besluttet at trække sig ud af det danske marked. Atlantis Rejser har i vinterfartplanen kontraheret med Cimber Sterling, Jet Time og SAS.

Lars Bording understreger, at der ikke er tale om nogen “hovsa-løsning“, hvor Cimber Sterling pludselig skifter strategi fordi, der bliver plads i markedet. “Vores aftale med Atlantis Rejser er ikke en konsekvens af Transavias exit. Vi har haft en klar målsætning om at komme ind på dette marked,“ siger han.

Hos charteroperatøren Jet Time har Cimber Sterlings entré i chartermarkedet afstedkommet følgende kommentar fra administrerende direktør Klaus Ren: ”Jet Time har haft konkurrence siden vi slog dørene op for godt fire år siden. Nogle konkurrenter er der stadig, nogle er forsvundet og nye kommer til. Således ønsker vi Cimber Sterling velkommen på chartermarkedet, og kan i øvrigt berolige dem med at vi ingen intentioner har om at gå ud på lavprisrutemarkedet, da vi er meget faste i overbevisningen om, at man i luftfart skal holde Business-to-Business og Business-to-Consumer aktiviteter helt adskilte”.

Cimber Sterlings første charterkunde Atlantis Rejser havde i 2009 lidt mere en 30.000 rejsende, hvilket svarer til en andel på ca. 4 % af det danske chartermarked.

Foto: Cimber Sterling skal i vinterhalvåret 2010/11 flyve danske chartergæster til Egypten.