Norwegian er bedst i punktlighed og regularitet

De tre største luftfartsselskaber i Københavns Lufthavn er SAS, Norwegian og Cimber Sterling. De seneste trafiktal fra oktober måned viser, at Norwegian har den bedste punktlighed og regularitet, mens især Cimber Sterling halter bagefter.

Næsten ingen aflyste flyvninger, rekordhøj punktlighed ogstærk passagervækst. Det er de tre fremtrædende punkter i oktober-passagertallene for Norwegian.

Det norske lavprisflyselskab havde i oktober en regularitet i verdensklasse. Regulariteten, derer et udtryk for, hvor mange af de planlagte flyvninger, der rent faktisk gennemføres var på99,8 % i oktober måned.Dermed blev stort set ingen af Norwegians fly aflyst i sidste måned.

Norwegians trafiktal for oktober viser også en rekordhøj punktlighed, der udtrykker hvor mange fly, der afgik inden for 15 minutter af det planlagte afgangstidspunkt.

I gennemsnit havde Norwegian i oktober en punktlighed på90,5 % og ikke mindst danskerne kan nyde godt heraf, idet Norwegians punktlighed på det danske markedvar påhele 92,6 %.

Uacceptable forsinkelser hos Cimber Sterling

Den danske punktlighed for Norwegian overgik tilmed SAS Scandinavian Airlines, der i oktober havde en punktlighed på 90,8 % samt en regularitet på 98,6 %. Og netop SAS ønsker at positionere sig stærkt på de to parametre, der i høj grad appellerer til forretningsrejsende.

Noget anderledes ser det ud for danskbaserede Cimber Sterling, der stadig døjer med forsinkelser og aflysninger i en grad, der af kunderne anses som værende uacceptabelt.

I oktober måned afgik 84 % af samtlige afgange til tiden, mens regulariteten afrundet var på 98 %. Tilsvarende målinger for de seneste 12 måneder ser ikke meget bedre ud. Her er andelen af fly til tiden på 85 %, mens gennemførte flyvninger svarer til 97 % af alle afgange.

Med udgangspunkt i disse tal kan der med rette konkluderes, at der hos Norwegian vil være størst chance for at komme afsted til tiden på en planlagt flyvning. Hos SAS vil mulighederne være næsten ligeså store, mens der er en relativ stor risiko for forsinkelser eller eventuelt aflysninger ved valg af Cimber Sterling.