Arkiv: januar 2011

Best Western Reward har rundet 11 mio. medlemmer

Året 2010 udviklede sig positivt for hotelkæden Best Western. Kædens loyalitetsprogram Best Western Rewards rundede 11 millioner medlemmer globalt og samtidig implementeredes en ny brand-strategi, der fik 'Plus' og 'Premier' varemærkerne udrullet globalt.

Læs Mere »

Ryanair åbner fra Billund til Mallorca

Selvom Ryanair har skruet ned for blusset i Billund Lufthavn i vinterhalvåret, har selskabet et stort program for sommeren 2011. Tirsdag offentliggjorde det irske lavprisflyselskab en ny rute fra Billund til Palma de Mallorca. En rute der vil blive opereret i direkte konkurrence med Cimber Sterling.

Læs Mere »

Direkte charterfly fra Billund til Phuket

I vintersæsonen 2011/12 forventer rejsearrangøren Star Tour at flyve omkring 3.000 jysk/fynske gæster på charterferie til den thailandske ferie-ø Phuket. Det sker med en tre-klasses Boeing 767, der vil flyve direkte fra Billund uden mellemlandinger undervejs.

Læs Mere »

Sønderborg får europæisk servicecenter for business jets

Sønderborg Lufthavn vil i samarbejde med et interessentskab med 10 investorer opføre en hangar på 3.025 m2, der skal fungere som europæisk servicecenter for Dassault Falcon business jets opereret af Air Alsie. Investeringen på 18 millioner kroner vil kunne skabe 60 nye arbejdspladser i lufthavnen.

Læs Mere »

Slut med sex i luften

Det britiske selskab “Mile High Flights“ har fra 1. januar fået forbud mod at gennemføre specialflyvninger for par, der ønsker at dyrke sex i luften. Ifølge de britiske luftfartsmyndigheder er forbuddet begrundet i sikkerhed, da piloterne blev distraherede under sex-flyvningerne.

Læs Mere »

Ulykkesflyet var 36 år gammelt

Ulykkesflyet fra Iran Air, der forulykkede nær Orumiyeh i det nordvestlige Iran, var et fly af typen Boeing 727-286, der første gang var i luften i 1974. Flyet var i december netop kommet tilbage efter et omfattende D-check i Frankrig.

Læs Mere »

DSB-direktør går undercover

Direktør for Fjern- og Regionaltog i DSB, Frank Olesen, mærker på egen krop, hvordan det føles at ordne togsæt på beskidte rangerpladser. Og så får topchefen personligt store problemer med at få sine egne tog afsted til tiden. Det hele kan opleves i DR’s program 'Undercover Chef', der vises på DR1 tirsdag aften kl. 20.30.

Læs Mere »

Luftfarten får milliardtab på vintervejret

Tre store luftfartsselskaber har foreløbig samlet tabt op imod 1,2 milliarder kroner på vintervejret. Det forventes derfor, at den internationale luftfart må indkassere et milliardtab på det hårde vintervejr på begge sider af Atlanten.

Læs Mere »

Queen Mary 2 til Aarhus

Den 12. august 2011 får Aarhus besøg af krydstogtsskibet Queen Mary 2, der har plads til 2.620 passagerer. Samlet anløber 18 skibe i løbet af sommerhalvåret Aarhus Havn med et rekordhøjt antal besøgende. Der forventes omkring 40.000 krydstogtsgæster i Aarhus i 2011.

Læs Mere »

Nordisk luftfart hentede 1,4 milliarder kroner på en uge

Årets første uge førte til en samlet stigning på 8,7 procent i værdien af de seks nordiske luftfartsaktier. Aktionærer med luftfartsaktier fik dermed øget formuen med 1,4 milliarder kroner. SAS trak læsset med en stigning på næsten 21 procent, mens Cimber Sterling og Norwegian i stedet måtte se værdien af selskabernes aktier blive reduceret.

Læs Mere »

Flotte trafiktal fra Cimber Sterling

December måned bød på en fremgang i passagertallet på 19 procent for Cimber Sterling - trods hårdt vintervejr og mange aflysninger. Selskabet har haft succes med at følge 'SAS-recepten' ved at skære i den udbudte kapacitet og derigennem øge belægningen på flyene.

Læs Mere »

Freestyle-krydstogt hos Star Tour og Spies

Freestyle-konceptet fra Norwegian Cruise Line har nu også fundet vej til charterarrangørernes produktudbud. Såvel Star Tour som Spies tilbyder i sæsonen 2011 krydstogt i det vestlige middelhav med udgangspunkt fra Barcelona eller Palma. Det er kæmpen Norwegian Epic, der skal danne ramme om krydstogtsrejserne.

Læs Mere »

Grønlandsk luftfartskonflikt en realitet

Det lykkedes ikke parterne i den grønlandske luftfartskonflikt at nå til enighed i Forligsinstitutionen. Dermed er piloter og kabinepersonale lockoutet fra søndag den 9. januar, og 35 fly og helikoptere fra Air Greenland er sat på landjorden. Private vil chartre Air Iceland-fly fra Ilulissat til Reykjavik.

Læs Mere »

PIA og Turkish Airlines i nyt samarbejde

Den pakistanske nyhedskanal GEO News hævder, at det pakistanske luftfartsselskab PIA er i færd med at sælge en række ruter til Turkish Airlines. PIA´s administrerende direktør bekræfter overfor CHECK-IN.dk, at en større alliance mellem de to selskaber forhandles i øjeblikket.

Læs Mere »