Arkiv: 2011

Finnair arrangerer fodboldturnering for rejsebranchen

Onsdag den 9. marts afvikles Finnair Indoor Cup 2011, der er en fodboldturnering for rejsebranchen. Arrangementet finder sted på Fodboldfabrikken i Kødbyen i København, og arrangørerne håber at det kan blive en årligt tilbagevendende begivenhed med flere hold og samarbejdspartnere.

Læs Mere »

Vi får mere for pengene i USA og Tyrkiet

Når man vælger rejsemål, er det ikke nok udelukkende at sammenligne omkostningerne til fly og hotel. Opholdsomkostningerne kan være meget påvirket af udviklingen mellem den danske krone og den lokale valuta. Det er bl.a. tilfældet for destinationer som USA og Tyrkiet, hvor Spies har beregnet, at der er meget mere for pengene i 2011.

Læs Mere »

DAT rykker, og Widerøe tøver

Den 14. februar startede Danish Air Transport (DAT) på ruten mellem Skien og Bergen, og den 7. marts kommer turen til Skien-Stavanger ruten. Det SAS-ejede Widerøe har bebudet luftkrig på ruten til Bergen, men har endnu ikke lagt selskabets afgange i produktion.

Læs Mere »

Ny afstemning hos British Airways-kabinepersonale

Endnu engang skal kabineansatte hos British Airways tage stilling til, hvorvidt der skal indledes strejker som følge af den langvarige uoverensstemmelse med selskabet. Den nye afstemninge indledes den 1. marts og slutter den 28. marts, hvorfor en eventuel stejke tidligst kan finde sted i april måned.

Læs Mere »

Egyptair må udleje 25 fly

Det kriseramte egyptiske luftfartsselskab Egyptair vil udleje op imod 25 af selskabets 70 fly for at sikre livsnødvendige indtægter efter et kæmpemæssigt passagertab som følge af de seneste ugers uroligheder i landet.

Læs Mere »

SAS tester ny teknologi i Aalborg Lufthavn

Op imod 40 hyppigt rejsende SAS-kunder på Aalborg-København ruten vil af SAS få tilbudt at teste den nye NFC-teknologi, der vil kunne sikre hurtigere check-in, sikkerhedskontrol og boarding. Produktet kalder SAS for Smart Pass og testes i løbet af foråret i tre skandinaviske lufthavne.

Læs Mere »

Lavprisvæksten fortsatte i 2010

Lavprisflyselskabernes vækst fortsatte i 2010, omend på et mere beskedent niveau end hidtil. I alt 172 millioner passagerer var ombord hos selskaberne i ELFAA, der er den euopæiske sammenslutning af lavprisflyselskaber. Det repræsenterer en stigning på 6,1 procent i forhold til året før.

Læs Mere »

Aalborg-hotel kåret som bedste Choice-hotel i Norden

Quality Hotel i Aalborg blev for nylig kåret som årets bedste Choice Hotel blandt mere end 170 hoteller i hele Norden. Det er første gang, at et dansk Quality-hotel modtager denne pris. Også Clarion Collection Hotel Mayfair i København blev hædret. Her fandt man nemlig årets medarbejder blandt 9.200 ansatte hos Nordic Choice Hotels.

Læs Mere »

Iceland Express gør klar til Boston

Det islandske lavprisflyselskab Iceland Express gør klar til at introducere Boston som ny destnation fra den 2. juni. Luftfartsselskabet flyver bl.a. til fem nordamerikanske destinationer i den kommende sommer, men har ikke selv nogen fly.

Læs Mere »

Flyhilsen fra Manchester United til Chelsea

Tirsdag eftermiddag landede Turkish Airlines TK1785 i Københavns Lufthavn på sin daglige rundtur fra Istanbul. Gårsdagens fly var en Boeing 737-800 i en særlig Manchester United-bemaling. Måske var det indirekte en hilsen til fodboldrivalerne fra Chelsea, der tirsdag aften mødte FC København i Parken?

Læs Mere »

Rekord i interkontinentale ruter i 2010

I 2010 satte Københavns Lufthavn rekord, idet antallet af interkontinentale ruter steg til i alt 22, hvilket er det højeste antal i dette årtusinde. Det betyder, at lufthavnen vil udbygge finger C, der primært anvendes til interkontinental trafik.

Læs Mere »

Ti på stribe fra Thomas Cook Airlines

Det danske charterflyselskab Thomas Cook Airlines Scandinavia kunne for 10. år i træk præsentere et overskud. Årets resultat blev på 197 millioner kroner, men ikke alt er relateret til driften. Selskabet har fået en ekstraordinær indtægt på flyhandel, der sikrede 65 procent af overskuddet.

Læs Mere »

SAS-rute til Shanghai ventes forsinket til 2012

Mangel på flykapacitet betyder, at SAS formentlig må udsætte genåbningen af selskabets rute fra København til Shanghai. Oprindeligt har rutens opstart været planlagt til vinteren 2011, men det må nu forventes, at ruten først starter i løbet af februar måned 2012, når SAS har fået endnu et Airbus A340-300 fly tilbage i flåden.

Læs Mere »

Færre på europæisk Business Class

På basis af salgstal fra januar måned kan erhvervsrejsebureauet Carlson Wagonlit Travel registrere et fald på 23 procent i antallet af rejsende på Business Class i Europa i forhold til samme periode året før. På interkontinentale rejser er der til gengæld kun 13 procent færre billetter på Business Class.

Læs Mere »

American Airlines dropper omstridt gebyr

Det amerikanske luftfartsselskab American Airlines meddelte den 20. december indførelse af et gebyr for alle bookinger foretaget udenfor USA via GDS-systemerne Galileo og Worldspan. Efter massivt pres fra rejsebranchen dropper American Airlines nu gebyret.

Læs Mere »