Forfatterarkiv: Redaktionen

Avatar

Norwegian-langruter forsinkes

Det norske lavprisflyselskab Norwegian er blevet tvunget til at udsætte planerne om langdistanceruter til Bangkok og New York. Det nye Boeing 787 'Dreamliner' fly er forsinket, og Norwegian ønsker ikke at tage anden kapacitet ind som erstatning. Billetsalget starter i slutningen af 2012.

Læs Mere »

Cimber Sterling opjusterer på Aarhus-København

Når sommerfartplanen træder i kraft forventes Cimber Sterling at opgradere med yderligere to frekvenser på indenrigsruten mellem Aarhus og København. Dermed vil SAS og Cimber Sterling i fællesskab udbyde 13 daglige rotationer, hvilket er det højeste antal i mange år.

Læs Mere »

Nyt asiatisk Star Alliance-medlem på vej

Det taiwanesiske luftfartsselskab EVA Air har søgt om optagelse i Star Alliance. Dermed kan Star Alliance styrke tilstedeværelsen i Asien, hvor Asiana, Singapore Airlines og Thai Airways i forvejen fylder godt i landskabet.

Læs Mere »

KLM-topchefer til Aalborg Lufthavn

Den nye rute mellem Amsterdam og Aalborg bliver den eneste europæiske rute, som KLM åbner i forbindelse med det kommende sommertrafikprogram. På åbningsdagen den 27. marts er alle sejl sat til, og lufthavnen venter besøg af en delegation af topchefer fra Air France KLM.

Læs Mere »

Finnair arrangerer fodboldturnering for rejsebranchen

Onsdag den 9. marts afvikles Finnair Indoor Cup 2011, der er en fodboldturnering for rejsebranchen. Arrangementet finder sted på Fodboldfabrikken i Kødbyen i København, og arrangørerne håber at det kan blive en årligt tilbagevendende begivenhed med flere hold og samarbejdspartnere.

Læs Mere »

Vi får mere for pengene i USA og Tyrkiet

Når man vælger rejsemål, er det ikke nok udelukkende at sammenligne omkostningerne til fly og hotel. Opholdsomkostningerne kan være meget påvirket af udviklingen mellem den danske krone og den lokale valuta. Det er bl.a. tilfældet for destinationer som USA og Tyrkiet, hvor Spies har beregnet, at der er meget mere for pengene i 2011.

Læs Mere »

DAT rykker, og Widerøe tøver

Den 14. februar startede Danish Air Transport (DAT) på ruten mellem Skien og Bergen, og den 7. marts kommer turen til Skien-Stavanger ruten. Det SAS-ejede Widerøe har bebudet luftkrig på ruten til Bergen, men har endnu ikke lagt selskabets afgange i produktion.

Læs Mere »

Ny afstemning hos British Airways-kabinepersonale

Endnu engang skal kabineansatte hos British Airways tage stilling til, hvorvidt der skal indledes strejker som følge af den langvarige uoverensstemmelse med selskabet. Den nye afstemninge indledes den 1. marts og slutter den 28. marts, hvorfor en eventuel stejke tidligst kan finde sted i april måned.

Læs Mere »

Egyptair må udleje 25 fly

Det kriseramte egyptiske luftfartsselskab Egyptair vil udleje op imod 25 af selskabets 70 fly for at sikre livsnødvendige indtægter efter et kæmpemæssigt passagertab som følge af de seneste ugers uroligheder i landet.

Læs Mere »

SAS tester ny teknologi i Aalborg Lufthavn

Op imod 40 hyppigt rejsende SAS-kunder på Aalborg-København ruten vil af SAS få tilbudt at teste den nye NFC-teknologi, der vil kunne sikre hurtigere check-in, sikkerhedskontrol og boarding. Produktet kalder SAS for Smart Pass og testes i løbet af foråret i tre skandinaviske lufthavne.

Læs Mere »

Lavprisvæksten fortsatte i 2010

Lavprisflyselskabernes vækst fortsatte i 2010, omend på et mere beskedent niveau end hidtil. I alt 172 millioner passagerer var ombord hos selskaberne i ELFAA, der er den euopæiske sammenslutning af lavprisflyselskaber. Det repræsenterer en stigning på 6,1 procent i forhold til året før.

Læs Mere »

Aalborg-hotel kåret som bedste Choice-hotel i Norden

Quality Hotel i Aalborg blev for nylig kåret som årets bedste Choice Hotel blandt mere end 170 hoteller i hele Norden. Det er første gang, at et dansk Quality-hotel modtager denne pris. Også Clarion Collection Hotel Mayfair i København blev hædret. Her fandt man nemlig årets medarbejder blandt 9.200 ansatte hos Nordic Choice Hotels.

Læs Mere »

Iceland Express gør klar til Boston

Det islandske lavprisflyselskab Iceland Express gør klar til at introducere Boston som ny destnation fra den 2. juni. Luftfartsselskabet flyver bl.a. til fem nordamerikanske destinationer i den kommende sommer, men har ikke selv nogen fly.

Læs Mere »

Flyhilsen fra Manchester United til Chelsea

Tirsdag eftermiddag landede Turkish Airlines TK1785 i Københavns Lufthavn på sin daglige rundtur fra Istanbul. Gårsdagens fly var en Boeing 737-800 i en særlig Manchester United-bemaling. Måske var det indirekte en hilsen til fodboldrivalerne fra Chelsea, der tirsdag aften mødte FC København i Parken?

Læs Mere »

Rekord i interkontinentale ruter i 2010

I 2010 satte Københavns Lufthavn rekord, idet antallet af interkontinentale ruter steg til i alt 22, hvilket er det højeste antal i dette årtusinde. Det betyder, at lufthavnen vil udbygge finger C, der primært anvendes til interkontinental trafik.

Læs Mere »