Ruslands næststørste luftfartsselskab S7 Airlines optages den 15. november som nyt medlem af Oneworld-alliancen. Selskabet tilfører alliancen et stærkt rutenetværk til de russiske vækstcentre, men S7 Airlines har et lidt blakket ry med fire alvorlige ulykker i de seneste 10 år.
Læs Mere »Easy come, easy Go
Det britiske lavprisflyselskab easyJet er indtil videre den første og eneste kunde i Københavns Lufthavns nye lavprisfinger CPH Go. Med 67 ugentlige afgange fra CPH Go, vil der på de travleste dage være 12 easyJet-flyafgange fra CPH Go, mens der på andre dage kun vil være 7 afgange med omkring 1.000 afrejsende passagerer.
Læs Mere »Igen overkapacitet på ruterne til Nice og Rom
Blot få dage efter Transavias exit-meddelelse har konkurrenterne mere end fyldt hullet ud efter det hollandske lavprisflyselskab. På ruterne fra København til Nice og Rom vil der i den kommende sommer være større kapacitet end, da Transavia var inde som en af aktørerne på de to ruter.
Læs Mere »SAS vil også fylde op efter Transavia
Det er ikke kun Cimber Sterling, Norwegian og eventuelt easyJet, der vil lukke hullet efter Transavia. Nu melder SAS sig også på banen med to konkrete destinationer.
Læs Mere »Største chartersatsning fra Odense Lufthavn nogensinde
Apollo vil i sommeren 2011 gennemføre i alt 11 ugentlige flyvninger fra Odense Lufthavn til Mallorca, Tunesien, Kroatien, Bulgarien, Skiathos, Korfu, Thassos og Kreta. I alt 6.000 passagerer forventes at rejse med Apollo fra lufthavnen i Odense. Der anvendes RJ100-fly til 95 passagerer.
Læs Mere »Air Berlin gør sig klar til Oneworld
Fra den 1. maj 2011 vil Air Berlin flyve fire gange ugentligt mellem Berlin-Tegel og New York-JFK. Dermed er selskabet ved at forberede indfasningen i Oneworld, der i den nye Berlin-Brandenburg lufthavn vil skabe et gigantisk hub til den interkontinentale øst-vest trafik.
Læs Mere »Næsten 300 flyselskaber på ‘den sorte liste’
EU har tilføjet to ghanesiske flyselskaber til listen over samtlige flyselskaber, der har flyveforbud i EU p.g.a. utilstrækkelige sikkerheds- og vedligeholdelsesprocedurer. Næsten 300 flyselskaber står på EU´s 'sorte liste'.
Læs Mere »Grotesk Transavia-undersøgelse
På Transavias hjemmeside kan man i øjeblikket vinde to flybilletter ved at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Præmien kan anvendes på ruter, som Transavia snart ikke flyver på længere.
Læs Mere »Cimber-indenrigsruter mest miljøvenlige
De indenrigsruter, hvor Cimber Sterling opererer alene, er i øjeblikket de mest miljøvenlige, viser den internationale luftfartsorganisation ICAO´s såkaldte “emission-calculator“. Men ICAO-kalkulatoren er ikke fuldt opdateret, hvilket forvrider billedet af miljøbelastningen på de danske indenrigsruter.
Læs Mere »Første europæiske rute til San Salvador
Det spanske luftfartsselskab Iberia etablerer den 2. oktober den første direkte europæiske rute til San Salvador. Sammen med Costa Rica, Panama og Guatemala servicerer Iberia nu i alt fire destinationer i Centralamerika.
Læs Mere »Bil-ligt hotel for bilentusiaster
I Böblingen sydvest for Stuttgart tilbyder “Meilenwerk“ et design-hotel for bilentusiaster. Ti af hotellets i alt 35 værelser er specielt indrettede temaværelser, hvor man bl.a. kan overnatte i et bilvaskeanlæg mellem vaskebørster, rør og programmeringsterminal og drømme søde bildrømme i en seng, indrettet i et bilkarrosseri.
Læs Mere »AirBaltic fortsætter med at vokse i Danmark
Det lettiske luftfartsselskab airBaltic havde i august måned en vækst på 3 % i det danske marked. I alt 15.289 passagerer rejste i sidste måned på ruterne fra København og Billund, hvilket svarer til under 5 % af det samlede passagertal for airBaltic.
Læs Mere »Finnair valgt som bedste luftfartsselskab i Kina
Læserne hos det kinesiske rejsemagasin Voyage har kåret Finnair som det bedste luftfartsselskab i Kina. Denne hæder understøtter i særlig grad det finske selskabs højtprofilerede Asien-strategi.
Læs Mere »To nye Air France-destinationer: Lima og Orlando
Fra juni måned 2011 vil Air France flyve fem gange ugentligt til Lima i Peru samt 3 gange ugentigt til Orlando i Florida. Ruten til Lima bliver det franske selskabs 8. destination på det sydamerikanske kontinent.
Læs Mere »Københavns Lufthavn forsøger sig i Vancouver
Repræsentanter fra luftfartsindustrien i hele verden er i disse dage samlet i Vancouver i Canada til den 16. internationale rutekonference. Her mødes lufthavne og flyselskaber og forsøger at få aftaler i stand om nye ruter. Danmark er bl.a. repræsenteret af lufthavnene i København og Billund samt gennem SAS og Wonderful Copenhagen.
Læs Mere »Transavia bryder EU-reglerne
I forbindelse med lukningen af aktiviteterne i Danmark tilbyder Transavia at betale pengene tilbage til rejsende, der allerede har købt billetter. Det er i strid med EU forordning 261/2004, idet kunderne også skal have tilbudt muligheden for at blive ombooket - eventuelt med et andet selskab.
Læs Mere »Air France opgraderer long-haul Business Class
Inden udgangen af 2010 vil Air France have installeret en ny Business Class-sektion i de første langdistancefly. Allerede ved indgangen til sommerfartplanen 2011 forventer Air France at have indrettet i alt 20 fly med de nye Business Class-sæder.
Læs Mere »Vinrejser til Thailand
Thailand har produceret vin i næsten 20 år, hvilket de færreste er bekendt med. Thailands vineksport er hurtigt voksende, og det er især omkring Bangkok, Hua Hin og Khao Yai, at vinproduktionen finder sted. Nu vil turistmyndighederne forsøge sig med vinrejser til Thailand.
Læs Mere »Få Transavia-ruter at erstatte
I alt 15 Transavia-destinationer er i spil for Cimber Sterling og Norwegian, der begge har meldt interesse for at øge kapaciteten. Der er dog kun én Transavia-rute, der ikke beflyves af lavpris-konkurrenterne.
Læs Mere »Norwegian vil etablere op til 15 interkontinentale ruter
På den store rutekonference i Vancouver kunne Norwegian i mandags ved et lukket møde afsløre selskabets planer om at etablere op til 15 interkontinentale ruter fra Skandinavien. Nu er Sydamerika og Afrika også kommet i det norske lavprisflyselskabs overvejelser.
Læs Mere »