NYHEDER

Gratis bredbånd hos Lufthansa

Frem til udgangen af januar måned 2011 er det uden omkostninger for passagererne at benytte sig af Lufthansas nye bredbånd-service FlyNet. I løbet af 12 måneder vil bredbånd være tilgængelig på næsten hele Lufthansas interkontinentale rutenet.

Læs Mere »

Søgefunktion kan finde 3.000 fly

Den lille taxafly- og mæglervirksomhed Flex Flight har netop lanceret en ny hjemmeside med, hvad selskabet kalder for real-tid søgefunktionalitet. Selskabet tilbyder kunderne mulighed for at søge i en database med 3.000 fly fra mere end 700 operatører over hele verden.

Læs Mere »

Sort weekend for SAS

Den forløbne weekend blev en af de mest rædselsfulde, som SAS har oplevet i lang tid. Selskabet måtte aflyse interkontinentale afgange til Beijing, Chicago og Dubai samt sende lørdags-flyet afsted til Tokyo med 4 timers forsinkelse. Alene søndag måtte SAS annullere mere end 30 afgange.

Læs Mere »

3.333 kr. pr. meter vej til lufthavnen

Fredag den 3. december blev den vestlige adgangsvej til Aarhus Lufthavn indviet. Dermed afsluttedes 25 års kamp for 4.500 meter vej til en pris af 15 millioner kroner. Lufthavnsdirektør Ole Paaske vurderer, at den seneste infrastruktur-udvikling til Aarhus Lufthavn 'for alvor forrykker de hidtidige markedsbalancer på det jyske marked for lufthavnsbetjening.'

Læs Mere »

Reklamen var for fræk!

Den svenske reklameombudsmand har truffet afgørelse om, at First Hotels kampagnen 'Sleet with us', der i begyndelsen af oktober blev distribueret til 100.000 kunder, er krænkende og sexistisk.

Læs Mere »

Cimber Sterling må sælge fly med tab

I forbindelse med refinansering af flyflåden har Cimber Sterling solgt tre ATR-fly, som efterfølgende er tilbageleaset til selskabet. Transaktionen forbedrer selskabets likviditet med 65 millioner, men vil koste 25 millioner kroner på selskabets bundlinie.

Læs Mere »

John Dueholm hædret med Luftfartspokalen

Fungerende koncernchef i SAS, John Dueholm, fik i fredags tildelt Luftfartspokalen ved Danske Flyvejournalisters 75 års jubilæumsarrangement. John Dueholm har gjort en usædvanlig indsats til gavn for dansk flyvning og luftfart i det hele taget, begrundede redaktør Ejvind Olsen ved overrækkelsen af prisen.

Læs Mere »

Norwegian tror ikke på Aarhus Lufthavn

Det norske lavprisflyselskab Norwegian gennemførte i weekenden et salgsfremstød i Århus, der skal tiltrække passagerer til selskabets ruter fra Aalborg Lufthavn. 'Infrastrukturen er nødt til at blive bedre, før vi kan åbne ruter til Aarhus,' siger Norwegians danske presse- og markedschef.

Læs Mere »

Jysk indenrigsvækst i Sønderborg og Karup

November måneds højdespringere i indenrigsflytrafikken er Karup Lufthavn og Sønderborg Lufthavn, der begge har tocifrede vækstrater. Fritidsrejsende og erhvervslivet i Midtjylland har i 2010 sparet op imod 150 mio. kroner grundet de lave billetpriser, vurderer lufthavnschefen i Karup.

Læs Mere »

Star Tour vil flyve oversøisk fra Billund

Danmarks næststørste charterarrangør Star Tour har planer om at etablere direkte non-stop charterfly fra Billund til Thailand 'indenfor overskuelig fremtid'. Det fortæller administrerende direktør Birthe Madsen i forbindelse med præsentationen af et årsresultat, hvor Star Tour rundede en milliard i omæstning på det danske marked.

Læs Mere »

Europæiske nytårsrejser boomer

Der er i år en meget stor interesse for at rejse væk i nytårsperioden. Den store efterspørgsel har fået flypriserne til de ti mest populære europæiske storbyer til at stige med gennemsnitligt 15 procent, viser en opgørelse fra Travelmarket. Derimod har danskerne valgt de oversøiske nytårsrejser fra i forhold til sidste år.

Læs Mere »

Marketingspecialist i spidsen for dansk turisme

Den nye administrerende direktør hos VisitDenmark hedder Jan Olsen og kommer senest fra en stilling som direktør i direct marketing bureauet Sepia, som han var med til at stifte i 1990. Jan Olsen har også en fortid som ansat i Ekstra Bladets annonceafdeling.

Læs Mere »

Skandinavien vigtig spiller i BA og Iberia-fusion

Den netop godkendte fusion imellem British Airways og spanske Iberia kommer til at sætte sit tydelige præg på selskabernes skandinaviske trafik, eftersom de to, stadig separate, selskaber nu kan udnytte hinandens kapacitet med codeshare-ruter. Samtidig forventer man vækst på det nordiske marked.

Læs Mere »

Delta installerer internet på 223 regionale fly

Delta bliver det første amerikanske luftfartsselkab, der kan tilbyde adgang til trådløst internet på samtlige af selskabets amerikanske indenrigsruter opereret af hovedselskabet og de regionale datterselskaber. Med installation i yderligere 223 fly udvides antallet af Wi-Fi udstyrede fly med omkring 40 procent.

Læs Mere »

Spies henter 15 % af bundlinien

Den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe, som danske Spies er den danske del af, præsenterede et overskud på 1.040 millioner svenske kroner (765 millioner danske kroner) for seneste regnskabsår. Med et overskud på 114 millioner danske kroner udgør Spies-andelen 15 procent.

Læs Mere »

Behersket fremgang i jyske lufthavne

Det dårlige vejrlig i slutningen af november måned bragte vækstraterne i de jyske lufthavne tilbage til et niveau under 10 procent. Størst procentuelle fremgang stod Aalborg Lufthavn for tæt forfulgt af Aarhus Lufthavn og med Billund Lufthavn på tredjepladsen.

Læs Mere »

TDC udnytter finsk luftfartsstrejke

Telegiganten TDC vil udnytte den finske luftfartsstrejke til at gøre opmærksom på selskabets løsninger til videokonferencer. Kunderne tilbydes omkostningsfrit at prøve en videokonference i TDC´s lokaler i Helsinki, Stockholm, Oslo og København.

Læs Mere »