Arkiv: 2011

Dansker til tops hos Kuoni

Danske Leif Vase Larsen er blevet udnævnt som Executive Vice President i den schweiziske rejsekoncern Kuoni med ansvaret for de samlede udgående aktiviteter i Europa. Karrieren er gået fra A.P. Møller via Danske Bank, Bull og DFDS til Kuoni-koncernen.

Læs Mere »

Rejsearrangør politianmeldt

Rejsearrangøren Eventours indstillede i juli måned ifølge egne oplysninger driften. Derfor blev det indbetalte garantibeløb til Rejsegarantifonden tilbagebetalt. Men garantien blev angiveligt frigivet på baggrund af urigtige informationer fra Eventours, der nu er blevet politianmeldt.

Læs Mere »

Krisen i airBaltic forstærkes

Det lettiske luftfartsselskab airBaltic lider i stigende grad under det politiske spil, der hersker mellem den lettiske stat og storaktionæren Baltic Aviation Systems Ltd. Op imod halvdelen af medarbejderne kan risikere at blive opsagt, ligesom op imod 2.000 flyvninger formentlig må aflyses i de kommende måneder.

Læs Mere »

Nye ruter på vej fra Cimber Sterling

Cimber Sterling vil fremover være udfordreren i stedet for at blive udfordret. Indenfor de kommende seks måneder vil selskabet åbne nye ruter til “destinationer, som man ikke havde forventet.“ Det sker med baggrund i det nye samarbejde med de øvrige Mansvell-selskaber.

Læs Mere »

‘Same Day Ticketing’ hos BCD Travel

Erhvervsrejsebureauet BCD Travel har med virkning fra 30. august indført 'Same Day Ticketing', således at bestilte billetter skal udstedes samme dag. Det sker på baggrund af skærpede regler hos en række luftfartsselskaber, der ikke længere accepterer billetudstedelse indenfor 72 timer.

Læs Mere »

Her er de første ruter til Berlin-Brandenburg (BER)

Søndag den 3. juni 2012 åbner den nye Berlin Brandenburg Airport Willy Brandt under stor opmærksomhed. Det er et kæmpemæssigt puslespil, at flytte eksisterende ruter med start- og landingstilladelser fra Tegel-lufhavnen over til den nye lufthavn. Men nu er de første ruter blevet opdateret i reservationssystemerne med den nye lufthavnskode 'BER'.

Læs Mere »

Nye tillægsydelser på vej fra SAS

En del af den ny 4Excellence strategi hos SAS handler om at øge indtægterne gennem salg af flere nye tillægsydelser. SAS-koncernchef Rickard Gustafson nævner opgradering og adgang til lounge som konkrete områder, hvor SAS-kunderne i fremtiden vil kunne betale et tillæg for at få adgang til disse ydelser, hvis de ikke er inkluderet i billettens pris.

Læs Mere »

American Express lander i Københavns Lufthavn

Den amerikanske rejse- og finansgigant American Express åbner tre vekselskontorer i Københavns Lufthavn. American Express Foreign Exchange Services fremhæver lufthavnens store vækst og adgangen til 22 millioner årlige flypassagerer som baggrunden for etableringen.

Læs Mere »

Air France-KLM har slået meget stort brød op

Air France-KLM vil forøge en allerede bebudet spareplan og tilpasse kapaciteten. Den melding kommer forud for en planlagt storoffensiv i Marseille i begyndelsen af oktober samt sidste uges præsentation af en ordre på ikke færre end 110 langdistancefly af typen Airbus A350-900 og Boeing 787-9.

Læs Mere »

Sun-Air øger fra Billund til Manchester

Stigende efterspørgsel fra erhvervslivet og private får nu Sun-Air til at indsætte en ekstra afgang tre dage om ugen på ruten fra Billund til Manchester. Netop denne rute kan være udset af Flybe Nordic, når den kommende ekspansion i det danske marked skal sættes i værk.

Læs Mere »

Mystik om flight CO1347/UA1347

I denne uge optrådte et mystisk flynummer i reservationssystemerne. En fejl hos luftfartsselskabet United betød, at en fiktiv flyvning med rutenummer CO1347/UA1347 blev lagt til salg. Der var tale om en flyvning fra München via New York og en række tyske lufthavne til Gurupi i Brasilien med et fly af typen Boeing 737-800.

Læs Mere »

To danskere i ny SAS-koncernledelse

Den nye koncernledelse i SAS vil fremover bestå af i alt 8 personer. Der er indtil videre blevet plads til to danskere i koncernledelsen, men Norge er ikke i første omgang repræsenteret. Koncernchef Rickard Gustafson lover dog, at der bliver mindst en nordmand i den fremtidige koncernledelse.

Læs Mere »